MediaWatch

Twitter bliver banket ned af Trump-tweet

Efter USA's præsident Donald Trump offentligt har kritiseret Twitter for at diskriminere republikanske politikere, falder mediets aktiekurs fra åbningen.

Foto: Ritzau Scanpix/AP/Evan Vucci

Aktien i det sociale medie Twitter falder fra start i torsdagens amerikanske aktiehandel, efter at USA's præsident, Donald Trump, som ellers ofte favoriserer Twitter til at ytre sig, har kritiseret mediet for at diskriminere flere republikanere.

Ifølge præsidenten benytter Twitter sig af såkaldt "shadow banning" over for en række republikanere, hvilket - hvis det skulle vise sig at være sandt - vil sige, at Twitter-profilerne hos de republikanske politikere bliver fjernet fra søgeresultater, og de derved bliver gjort mindre fremtrædende i debatter og lignende på det sociale medie.

"Twitter shadow banner prominente republikanere. Ikke godt. Vi vil se nærmere på denne diskriminerende og ulovlige metode med det samme. Mange klager," skriver Donald Trump torsdag på Twitter.

Profiler, som er udsat for shadow banning, opdager ikke umiddelbart selv, hvis de er udsat for fænomenet.

Shadow banning bliver især brugt til at holde brugere væk fra den offentlige debat, hvis de begynder at komme med eksempelvis hadske eller racistiske ytringer.

Efter Donalds Trumps indspark på Twitter har det skabt nervøsitet blandt investorerne, som torsdag kort inde i den amerikanske aktiehandel sender Twitter-aktien ned med 4,4 pct. til 42,27 dollar.

/ritzau/FINANS

Mere fra MediaWatch

Organisationer: EU-afgørelse baner vej for digital nulmoms på magasiner

EU's ministerråd har godkendt en ændring af et momsdirektiv, som giver EU's medlemslande større fleksibilitet i forhold til at indføre fx nulmoms. Ifølge Danske Medier, Grakom og Dansk Erhverv er det et grønt lys fra EU-side til at udvide digital nulmoms til digitale magasiner i Danmark.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs