MediaWatch

Venstre vil granske Netavisen Pios mediestøtte

Netavisen Pio modtager økonomiske midler fra en række LO-organisationer, og dermed kan mediet ikke være uafhægigt og bør blive frataget statslig mediestøtte. Det mener Venstres politiske ordfører, der nu vil lade jurister i Kulturministeriet undersøge sagen.

Venstres politiske ordfører Britt Bager vil have undersøgt mediestøtten til Netavisen Pio. | Foto: PR/Venstre

Debatten om Netavisen Pios tætte bånd til Socialdemokratiet og en stribe LO-organisationer fortsætter. Nu går regeringspartiet Venstre ind i sagen.

Det skriver Berlingske.

Udmeldingen fra partiet kommer i kølvandet på oplysninger om, at LO-forbund som Dansk Metal, Fødevareforbundet NNF, HK Danmark og paraplyorganisationen LO støtter Netavisen Pio med økonomiske midler.

Dermed bliver der sået tvivl om mediets uafhængighed, som Netavisen Pio bruger som argument i sin ansøgning om statslig mediestøtte. I 2017 modtog Netavisen Pio 363.467 kr., og i år står mediet foreløbigt til at modtage 413.909 kr.

Det er dette mulige skisma, som Venstre nu vil undersøge. Der fortæller partiets politiske ordfører Britt Bager til Berlingske:

"For at man kan modtage mediestøtte, skal mediet være uafhængigt. Og er mediet ikke uafhængigt, så er midlerne givet på et falsk grundlag. På baggrund af de oplysninger, der nu er kommet frem, vil jeg tage kontakt til juristerne i Kulturministeriet for at undersøge, om Pio bør tilbagebetale mediestøtten. Vi skal ikke finde os i, at offentlige midler bliver misbrugt på den måde. Det er et demokratisk problem," siger hun.

Netavisen Pios chefredaktør Jens Jonatan Steen fastholder i en mail, at mediet har "redaktionel frihed, der sikrer vores uafhængighed."

Uafhængig netavis har fået støtte fra fagbevægelsen

Henrik Sass: Netavis skulle være partiets talerør

S-politiker blander sig i debatten om uafhængig netavis

Corydon: Netavisen Pio roder med identiten

Mere fra MediaWatch

Stort boligmagasin skifter fra Bladkompagniet

Realdania-ejet magasin med sekscifret oplag har skrevet kontrakt med en ny distributør. Prisen er lavere, og kvaliteten højere, lyder forklaringen. Realdania har ingen planer om at stoppe den trykte udgave af magasinet.

K-ordfører kalder skrottet some-lovforslag for tidsspild

Et lovforslag, som skulle forpligte bl.a. sociale medier til at fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer, er bremset af EU-Kommissionen. Konservatives erhvervs- og forbrugerordfører mener, lovforslaget fra begyndelsen skulle have været udformet anderledes.

Debat: Medieforhandlingerne viser skræmmende mangel på viden

Resultatet af medieforliget er et skævvredet mediemarked, hvor regeringen med pincet vil udpege, hvilke medier og hvilket indhold, der fortjener politikernes nåde. Sådan lyder det fra direktør i Danske Medier, Mads Brandstrup, i dette debatindlæg.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs