MediaWatch

Facebooks datalæk i ukendte hænder

Mange af de app-udviklere, der har sikret sig store mængder data fra det sociale medie, eksisterer ikke længere, skriver Wall Street Journal.

Foto: Ritzau Scanpix/AP/Richard Drew

Amerikanske Facebooks interne undersøgelse af, hvad der skete med brugernes data, da man fejlagtigt gav app-udviklere adgang til dem, er rendt ind i et større problem.

Det sociale medie ved nemlig ikke, hvad der reelt er sket med de lækkede data, da flere af de virksomheder, som modtog dem, enten ikke længere eksisterer eller ikke vil samarbejde med Facebook.

Det skriver The Wall Street Journal onsdag.

Det er nu tre måneder siden, at topchef Mark Zuckerberg erklærede, at selskabet vil anvende millioner af dollar på at undersøge præcis, hvad der skete med de mange data, som Facebook gav udviklere adgang til i perioden 2007 til 2015, da man lukkede for dataadgangen.

"Et problem er, at mange af app-udviklerne, som sikrede sig usædvanligt store mængder data, ikke eksisterer længere, ifølge udvikler og tidligere medarbejdere hos Facebook. I nogle tilfælde, siger selskabet, svarer udviklere, som er blevet kontaktet af Facebook, ikke på henvendelser om yderligere information," skriver avisen.

Den interne undersøgelse kommer i kølvandet af, at Facebook via et videnskabeligt studie, som en forsker foretog, tillod adgang for Cambridge Analytica til 87 millioner brugeres data. Data, der måske er blevet brugt i den seneste amerikanske præsidentvalgkamp, da Cambridge Analytica, som nu er i betalingsstandsning, arbejdede for den senere vinder, Donald Trump.

I maj suspenderede Facebook 200 applikationer, fordi man mente, de overtrådte Facebooks regler. Det skete som et led i den interne undersøgelse, selskabet er i færd med at gennemføre.

Mere fra MediaWatch

Lav tilslutning fra kunderne til Netflix' spilleplatform

Inden udgangen af 2022 vil Netflix have fordoblet sit udbud af mobilspil. Men på de ni måneder siden lanceringen af de første spil, har kun en lille del af abonnenterne udvidet deres Netflix-forbrug fra TV til også at gælde gaming.

Efter 18 år er det slut med NFL på Viaplay

Siden 2004 har danske fans kunnet følge amerikansk fodbold på Viaplays kanaler, men nu er det slut: Markedet har forandret sig for meget, lyder det fra Viaplay Group, der hidtil har siddet på rettighederne.

Lindhardt og Ringhof ser gevinst i forskelligheder med nykøbte Clio

Med overtagelsen af edtech-selskabet Clio har Lindhardt og Ringhof Uddannelse forstærket sin topposition på markedet for lærermidler. En ny, samlet platform vil stå klar inden for ”et års tid”, siger direktør. Konsolideringen vil også betyde afskedigelser bl.a. af Clios adm. direktør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs