MediaWatch

Juraprofessor: Ny copyrightlov kan medføre censur

En ny EU-lov skal sørge for, at nettjenester ikke kan lukrere godt på kulturprodukter, uden at betale ordentligt for det. Loven møder dog kritik, skriver Politiken.

Ritzau Scanpix/AP/Patrick Semansky
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Patrick Semansky

EU's nye reform af ophavsretten er et forsøg på at tilpasse ophavsretsloven til den digitale verden, hvor brugere i høj grad deler kulturindhold på kryds og tværs af platforme som Youtube og Facebook. Reformen møder dog kritik, bl.a. er der en frygt for censur, skriver Politiken.

Idéen med reformen er at lappe et hul, som hidtil har betydet, at brugerne kan nyde godt af kulturindhold, nettjenesterne lukker øjnene, og alt imens får musikere og andre rettighedshavere krænket deres ophavsret. Hensigten med reformen er positiv i den forstand, forklarer juraprofessor Thomas Riis fra Center for Informations- og Innovationsret på Københavns Universitet til Politiken.

"Men der er en risiko for, at reformen kan medføre et indgreb i borgernes frihed til at ytre sig," siger han til avisen.

Reformen har været flere år undervejs og skal til afstemning onsdag i retsudvalget i Europa-Parlamentet. Op mod afstemningen har flere kritikere skrevet åbne protestbreve og kørt kampagne mod forslaget på de sociale medier under hashtagget #censorshipmachine, skriver Politiken.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere