MediaWatch

Journalisten.dk har været udsat for hackerangreb

Journalisten.dk har de seneste tre uger været udsat for en række hackerangreb. I et indlæg forklarer redaktionen, hvad der er sket.

Foto: ritzau/Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson

"Undskyld, vi har været hacket"

Sådan lyder overskriftet på et indlæg fra Journalisten.dk's redaktion, som gør læserne opmærksomme på, at hjemmesiden de seneste tre uger har været udsat for en række hackerangreb, hvor ukendte gerningsmænd har fået adgang til hjemmesiden og lagt en såkaldt malware-kode, som har det formål at misbruge en hjemmeside.

Journalisten.dk har været udsat for to typer af angreb, lyder det.

Det første er af typen cryptomining, som er rettet mod brugerne af hjemmesiden. Det betyder, at man sætter en computer til at dedikere en del af computerens kraft til at generere en digital valuta f.eks. bitcoin, skriver Journalisten. Det har betydet, at brugerne af sitet måske har kunnet opleve, at deres computere brummede mere, når de besøgte sitet. Dette angreb er foregået henover en weekend - under to døgn i alt - før Journalistens udviklingspartner fik det stoppet.

Den anden type angreb har foregået over længere tid, og her har hackerne placeret såkaldt malware forskellige steder i sitets kode. I praksis har det betydet, at brugerne kan være blevet mødt af et pop-up-vindue, som lignede en spørgeskemaundersøgelse. Formålet var her at få brugerne til at klikke sig ind på tredjepartshjemmesider, skriver redaktionen. Heldigivs, lyder det, var disse pop-ups fulde af fejl, og brugerne har været hurtige til at tage kontakt til redaktionen, som ikke er bekendt med, at nogle skulle have klikket på tredjepartsiderne.

Ifølge Journalisten har angrebet ikke kompromitteret brugernes private oplysninger.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Danmarks største forlag måtte nedjustere sine forventninger til årets præstation betragteligt, Sjællandske Medier købte op, og Forbrugerombudsmanden besluttede, at et særligt markedsføringsredskab på Facebook er ulovligt. Få overblikket over ugen, der gik, i Mediedanmark.

Bonnier lancerer nyt bureau i Norge

Bonnier Media åbner et ny marketingbureau ved navn Kontent, som skal producere indhold inden for mode, interiør og livsstil. Det skal danne spydspids for koncernens satsning på content marketing og nativeproduktion.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere