MediaWatch

Google dømt for misvisende søgeresultat i billedsøgning

Højesteret i Australien har givet en australsk mand medhold, efter han har anlagt sag mod Google, fordi hans billede dukkede op i søgeresultater relateret til den kriminelle underverden.

Ritzau Scanpix/AP/Virginia Mayo
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Virginia Mayo

Australieren Milorad Trkulja har nu højesterets ord for, at det ikke er i orden at blive sat i forbindelse med hårde kriminelle ved en billedsøgning på Google, skriver Berlingske Business.

Sagen udspringer af en skudepisode i 2004, som Milorad Trkulja var offer for i storbyen Melbourne. Selvom han var offer og ikke gerningsmand er Milorad Trkuljas billede efterfølgende dukket op ved en Google-søgning på "Melbourne criminal underworld photos".

I 2012 vandt australieren i første omgang søgsmålet mod Google for at sværte hans navn og fik knap en million kr. i erstatning. En appeldomstol omgjorde imidlertid dommen fire år senere, men den beslutning har Australiens højesteret altså nu ændret igen.

"Jeg vil sagsøge Google, og jeg vil sagsøge dem, til de stopper. Jeg vil have dem til at blokere mit billede. Jeg er ikke kriminel, jeg har aldrig været involveret, og jeg vil sikre, at disse mennesker ikke ødelægger min familie - jeg har børnebørn," siger Milorad Trkulja til nyhedsbureauet Associated Press.

Google, der også er blevet pålagt at betale sagsomkostningerne, har endnu ikke kommenteret dommen.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Yousee lancerer egen tv- og streamingkanal, flere regnskaber blev præsenteret, og TV 2 rykker rundt i sin aftenflade på hovedkanalen. Kom med på rundtur til ugens begivenheder i mediebranchen.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere