MediaWatch

Gentænk innovationsstøtten

Hvordan sikrer vi medieinnovation i Danmark? Det må og skal være et af de spørgsmål, der trænger sig allermest på for danske mediepolitikere, skriver iværksætteren bag mediet Sciencereport, Tor Arnbjørn, i debatten.

Bjarne Bergius Hermansen/DR
Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

DEBAT | Mens vi venter på næste runde af uddelinger fra Kulturministeriets Innovationspulje, og mens politikerne forhandler om fremtidens mediestøtte, er det værd at gøre status over innovationspuljen. Og den er nedslående: Det eksisterende innovationsstøtte system virker nemlig ikke.

Medmindre målet med systemet er at give udviklingsstøtte til store, eksisterende koncerner. For så fungerer det rigtig fint. Men hvis målet er at fremme et mangfoldigt mediebillede med mange forskellige aktører og at være fødselshjælper for nye, selvstændige start-up-medier, er det ikke lykkedes i det eksisterende system.

Det startede ellers så godt. 4 mio. kr. blev uddelt til det nye Zetland og 4,4 mio. kr. til iværksætterprojektet Føljeton tilbage i 2015. Men som tiden er gået, er det som om, innovationen er gået i stå. Store eksisterende mediehuse med masser af kapital og udviklingsmuligheder har sat sig massivt på uddelingerne.

I 2017 gik alle uddelinger fra innovationspuljen på over 2 mio. kr. til eksisterende mediehuse. 3 mio. kr. til Politiken Skoleliv, 3 mio. kr. til Altinget, 2,9 mio. kr. til Mandag Morgen, der i parentes bemærket er ejet af Altinget, 2,4 mio. kr. til Mediehuset Ingeniøren, 2 mio. kr. til Kommunikationsforum – og senest Medienævnets eklatante fejlskøn, hvor der blev givet 3,3 mio. kr. til ungdomsmediet Format, kun få måneder inden ledelsen i JP/Politikens Hus trak stikket.

Med andre ord: Der tegner sig et mønster af, at de, der har, skal gives mere, mens dem, der bare har gode idéer, må kæmpe for at føre dem ud i livet.

Så hvad er egentlig målet med innovationspuljen? Er det at give mere støtte til de eksisterende mediehuse? Mediehuse, der på trods af de ganske ofte fortæller, hvor skidt det går, år efter år præsenterer imponerende regnskaber. Eller vil vi gerne have noget nyt, spændende og anderledes født af iværksættere, der virkelig brænder for det, de laver?

Hvis vi vil det sidste, skal systemet tænkes om.

Kringlede regler

Som medieiværksætter, ejer og chefredaktør af Science Report, et lille start-up-medie, der står alene uden en stor koncern i ryggen, møder jeg hver eneste dag den virkelighed, man slås med i en start-up. Og jeg har mødt og taler med talrige medieiværksættere in spe, der vil knokle for deres idéer langt ud over almindelig arbejdstid – fordi de drømmer om at skabe noget nyt. Men det er ualmindelig svært at få idéerne til at blive til medier.

Vi slås stort set alle sammen med de samme ting: Kringlede regler om egenfinansiering, uforståelige skemaer, snævre definitioner af, hvad der kan støttes.

Nu er der så lagt i ovnen til, at Public Service Puljen skal opjusteres markant og gentænkes som en del af det nye medieforlig, hvor den også skal hjælpe iværksættere - i hvert fald kaldte kulturminister Mette Bock det "en iværksætterstøtte" ved præsentationen i april. Det lyder jo som en super god idé, hvis vi gerne vil have et mere mangfoldigt mediemarked med plads til nye små aktører, der kan vokse sig store. Jeg håber, man benytter lejligheden til at også at gentænke innovationsstøtten, så den i højere grad kan hjælpe med det, den var tænkt til.

Public Service Puljen skal i modsætning til Innovationspuljen støtte audiovisuelle projekter, men jeg synes f.eks., at det er bekymrende, at der lægges op til, at nye projekter skal have en egenfinansiering på 50 pct. Det vil igen fremme de store, eksisterende koncerner, for hvem dét at kaste et par mio. efter et projekt, der ikke lykkes, er et greb i lommen.

Tre ønsker

Her er tre simple ønsker fra én, der står midt i en start-up virkelighed:

Gør systemet simplere. Lige nu er det en regeljungle, der er så kringlet, at kun de færreste forstår, hvad der skal til for at få støtte. Især reglerne om egenfinansiering, og hvad der kan og må tælles med i ansøgningen, er tæt på umulige at forstå for de fleste iværksættere. Der er også temmelig rigide krav til, hvor meget og hvordan man skal udgive – og en helt, helt sær regel om, at alle nye medier skal have en "bred kulturdækning". Måske fordi systemet er udtænkt af embedsmænd i Kulturministeriet?

Inkludér flere medietyper. Som systemet er skruet sammen nu, er det kun tekstudgivelser, der lever op til en stribe krav, og f.eks. kan hverken lyd eller video tælles med som en del af den produktion, der søges støtte til. Det betyder, at vi har et system, der avler mere af det, som allerede findes og ikke fremmer reel nytænkning. Ligestil alle medietyper.

Lær af Google. Google smider hvert år millioner af euro efter medieinnovation fra deres Digital News Initiative. Her har de tre typer ansøgninger: prototyper, mellem og store – alt efter hvor stort et beløb man søger. De første små 400.000 kr. kræver ikke andet end en god idé, som man har gennemtænkt, inklusive nogle tanker om hvordan man vil tjene penge på sin idé. Jo flere penge man søger, jo højere krav stilles der – både hvad gælder egenfinansiering og idéens levedygtighed. Den model giver plads til at støtte folk med drømme og gode idéer, så de kan få luft under vingerne.

Så, kære politikere, vil I ikke nok lytte til os, der står med kniven for struben og forsøger at skabe noget nyt, inden I laver et system, der igen favoriserer de store?

Forsiden lige nu

Sjællandske Medier indfører brugerbetaling – men vil værne om trafik

Efter fokus på at løfte trafikken på nettet følger Sjællandske Medier efter andre mediehuse og indfører betaling for dele af indholdet. Men bannerindtægter spiller fortsat en nøglerolle: "Vi skal have så meget gratis, at vores brugertal ikke dykker," siger adm. direktør og chefredaktør.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere