MediaWatch

Skuffede folkevalgte mener Zuckerbergs visit er ligegyldigt

Det giver nærmest ingen mening at have Facebook-chefen i høring, hvis det er et lukket møde.

Ritzau Scanpix/AP/Marcio Jose Sanchez
Facebooks stifter og topchef, Mark Zuckerberg. Foto: Ritzau Scanpix/AP/Marcio Jose Sanchez

Når Facebooks topchef, Mark Zuckerberg, i næste uge gæster Europa-Parlamentet, bliver det en lukket seance. Det skuffer flere parlamentarikere fælt.

"Så er det nærmest ligegyldigt. Borgerne skal kunne følge med," siger Christel Schaldemose (S), som i parlamentet blandt andet er optaget af forbrugerbeskyttelse.

Formanden for Europa-Parlamentet, Antonio Tajani, har lagt op til, at den amerikanske topboss skal mødes med formændene for de politiske grupper og to udvalgsmedlemmer.

Det er en gruppe mennesker, som ifølge Schaldemose ikke har den nødvendige ekspertviden til at stille Zuckerberg skarpe spørgsmål.

Belgieren Guy Verhofstadt, der som formand for den liberale Alde-gruppe er inviteret til mødet, vil ikke deltage.

"Jeg deltager ikke i mødet med hr. Zuckerberg, hvis det er bag lukkede døre. Det skal være offentligt," skriver Verhofstandt på Twitter. Han spørger, hvorfor det ikke kan sendes live på Facebook.

Også Morten Helveg Petersen (R), som er stedfortræder i udvalget for borgerrettigheder, retlige og indre anliggender, hvorfra ordføreren deltager, er skuffet.

"Jeg er ked af, at det er en lukket høring. Jeg havde helst set, at det foregik i fuld offentlighed," siger han.

Han mener, at sager som den aktuelle om Facebooks beskyttelse af persondata, som vedrører så utroligt mange mennesker, netop er en sag for Europa-Parlamentet.

"Det er den eneste måde, vi kan tage kampen op i forhold til disse globale giganter som Facebook," siger Helveg Petersen.

Han tvivler stærkt på, at Folketinget ville få succes med at invitere "Zuckerberg til udvalgsmøde" i København.

Jeppe Kofod, som er gruppeformand for de danske socialdemokrater i parlamentet, har argumenteret for, at Europa-Parlamentet skal have samme kompetence som Kongressen i USA til at indkalde folk til høring under vidneansvar.

"Det er direkte pinligt, at et lille blåt flertal i Europa-Parlamentet har givet efter for Zuckerbergs krav, og altså nu vil give ham lov til at gemme sig bag lukkede døre," siger Kofod.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Danmarks største forlag måtte nedjustere sine forventninger til årets præstation betragteligt, Sjællandske Medier købte op, og Forbrugerombudsmanden besluttede, at et særligt markedsføringsredskab på Facebook er ulovligt. Få overblikket over ugen, der gik, i Mediedanmark.

Bonnier lancerer nyt bureau i Norge

Bonnier Media åbner et ny marketingbureau ved navn Kontent, som skal producere indhold inden for mode, interiør og livsstil. Det skal danne spydspids for koncernens satsning på content marketing og nativeproduktion.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere