MediaWatch

Tidligere ansatte på Format: Trafikmål var urealistiske

Målene for, hvor mange sidevisninger JP/Politikens Hus' medie for unge skulle nå, var urealistiske, mener flere tidligere ansatte på det nu lukkede Format. Chefredaktør på Ekstra Bladet afviser, at målene var skudt forbi.

Format var ifølge flere tidligere ansatte langt fra at nå de trafiktal, som ledelsen havde sat næsen op efter. Det skriver fagbladet Journalisten, der har talt med en række af de tidligere ledere og ansatte på Format, der i slutningen af april kastede håndklædet i ringen efter knap otte måneder på markedet.

Ifølge Kristian Granov, der var publikumsudvikler på Format, var forretningsmodellen bl.a. baseret på, at Format i december skulle ramme 3,5 mio. månedlige sidevisninger – fire måneder efter lanceringen i slutningen af august. Til sammenligning havde Avisen.dk, der tilsvarende har bygget forretningsmodellen på klik og annoncer, i samme måned 5,7 mio. sidevisninger, mens information.dk, der primært er et betalingsmedie, havde 3,4 mio. sidevisninger.

Både Kristian Granov og den tidligere redaktionschef på Format Gregers Lohse betegner målsætningerne som urealistiske.

"Det var helt vildt, hvad vi skulle opnå bare de første måneder. Vi skulle vokse os større end flere af de store mediesites derude. Væksten i antallet af sidevisninger var vanvittigt ambitiøse – men også helt urealistiske efter min mening," siger Gregers Lohse til Journalisten.

Poul Madsen, chefredaktør på Ekstra Bladet, som Format hørte hjemme under, afviser, at tallene var skudt forbi.

"De tal har ikke været urealistiske på nogen måde. Måltallene for Format var meget lave i hele introforløbet. Og så skulle de hæve sig. Men de hævede sig bare ikke. Og det gjorde de jo blandt andet ikke, fordi Facebook ændrede deres måde at distribuere indhold på," siger Poul Madsen til Journalisten med henvisning til, at Facebook i begyndelsen af året ændrede sin algoritme, så den i højere grad prioriterer indhold fra venner, bekendt og familie frem for medier og øvrige virksomheder i brugernes nyhedsfeed.

Mens Format altså er lagt i graven, så eksisterer søstermediet Skærm, der skriver om film, tv og streaming fortsat, og drives sammen med sitet Shero, der henvender sig til unge kvinder.

Format lukker som selvstændigt medie – chefredaktør stopper

Farvel til Format kan sende millioner tilbage i støttepulje

Drømmen om unge nyhedslæsere blev tændt og slukket på otte måneder 

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Opsigelse i Ekstra Bladets ledelse, Podimo henter trecifret millionbeløb og Zentropa-chef frygter "international leverpostej" i dansk fiktiion er nogle af de vinde, der har blæst og formet det danske medielandskab i denne uge. Få dit overblik her.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs