MediaWatch

Debattører: Facebook og Google sætter ytringsfriheden under pres

Teknologiplatforme som især Facebook og Google har "kapitaliseret" ytringsfriheden, og det kan blive et demokratisk problem, advarer fire forskere.

Ritzau Scanpix/AP/Marcio Jose Sanchez
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Marcio Jose Sanchez

Google og Facebook og i mindre grad Twitter er ved at skabe et informationsmonopol for den offentlige samtale og debat, og det kan slå revner i folkeoplysningen. Sådan lyder budskabet i en kronik i Politiken fredag skrevet af fire forskere og debattører.

"Ytringsfriheden er kommet under pres, fordi mastodonterne har fået en position, hvor de kan udøve magt over den offentlige samtale," skriver forfatterne og fortsætter:

"Udøvelse af retten til frit at udtrykke sin mening sker ikke længere uden indblanding, fordi adgangen til information og reglerne for den offentlige samtale i stigende grad tilpasses og begrænses ud fra forskellige forretningshensyn. Opmærksomhed favoriseres frem for oplysning. Forretningsstrategien er good for business, men bivirkningen er en voksende forstyrrelse af det offentlige rum," skriver forfatterne og forskerne, Anne Mette Lauritzen, Frederik Stjernfeldt, Vincent F. Hendricks og Mads Vestergaard. De to sidstnævnte er også forfattere til bogen Fake News, der udkom sidste år.

De fire afsendere advarer mod, at techgiganternes indflydelse kan føre til en censur ad bagvejen og mener, det kan blive nødvendigt at tage monopollovgivningerne i Europa og USA i anvendelse," skriver de.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere