MediaWatch

Amerikansk lov åbner op for dataindsamling fra udlandet

Lovændring gør det muligt at hente oplysninger om borgeres online kommunikation på udenlandske servere. Borgerrettighedsgrupper advarer mod udhuling af rettigheder.

Foto: Ritzau Scanpix/Evan Vucci

USA har i stilhed vedtaget en lovgivning, der gør det nemmere for en række lande at indsamle e-mails og andre personlige informationer, der er opbevaret uden for landenes egne grænser.

Borgerrettighedsgrupper advarer om konsekvenserne.

Det skriver Financial Times.

Fredag underskrev USA's præsident, Donald Trump, en lovændring, der skal hjælpe indenlandske efterforskere ved at give dem adgang til online kommunikation og data opbevaret på udenlandske servere.

Teknologiindustrien håber, at der kommer færre restriktioner på, hvor borgere kan opbevare data, hvis efterforskere har adgang til information opbevaret i udlandet. Det vil sikre et frit flow af informationer.

"Data bevæger sig over hele verden og er opbevaret over hele verden. Alligevel har vi ikke international enighed om, hvordan data bliver behandlet," siger Victoria Espinel, der er chef for Business Software Association, der repræsenterer amerikanske software-virksomheder.

Borgerretighedsgrupper har påpeget, at loven vil svække internetbrugernes rettigheder.

Bland andet kan udenlandske regeringer nu inddirekte indhente oplysninger om amerikanere, mens udenlandske aktivister bliver mere udsatte, fordi det er nemmere for deres regeringer at indhente information om dem.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Opsigelse i Ekstra Bladets ledelse, Podimo henter trecifret millionbeløb og Zentropa-chef frygter "international leverpostej" i dansk fiktiion er nogle af de vinde, der har blæst og formet det danske medielandskab i denne uge. Få dit overblik her.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs