MediaWatch

Professor: Netflix-afgift er muligt inden for dansk lovgivning

Det behøver ikke kræve store krumspring og EU-forespørgsler at pålægge streamingtjenester som Netflix og HBO at bidrage til dansk indholdsproduktion, mener professor, der for nylig har stået bag udvalg om fremtidens indholdsfinansering.

Foto: /Ritzau Scanpix/Thomas Lekfeldt

De nye internationale spillere på det danske tv-marked skal til lommerne og give tilbage for at være med til at sikre, at der er penge til at producere dansk indhold i fremtiden. Og det kan lade sig gøre inden for den danske lovgivning ifølge professor Thomas Riis, fra Københavns Universitet, skriver Branchen Forbrugerelektronik (BFE).

Det kom frem på en høring i Folketingets Kulturudvalg, hvor Thomas Riis vurderede, at det ikke kræver ny EU-lovgivning, før Folketinget kan indføre en skat eller afgift på den omsætning, som Netflix og andre har på det danske marked.

”Det er vores vurdering at det kan lade sig gøre med den nuværende lovgivning,” svarede professor Thomas Riis, der har stået i spidsen for det regeringsnedsatte udvalg bag rapporten "Fremtidens danske indholdsproduktion", der blev offentliggjort kort før jul, og som indeholder idéer til finansieringen af dansk indholdproduktion i fremtiden.

Kravet om at Netflix og HBO skal yde sit til finansieringen som en del af det danske mediemarked har lydt fra flere sider i Folketinget. Senest i Socialdemokraterne medieudspil, hvor partiet lægger op til, at streamingtjenesterne, der opererer fra udlandet men målrettet det danske marked, skal investere mindst 5 pct. af deres omsætning i dansk indholdsproduktion enten ved egenproduktioner eller direkte betaling.

I den forbindelse fastslog Thomas Riis også, at den mulighed er til stede.

"Der kan være nogle komplikationer. Det er vi også lidt inde på i vores rapport. Men realiteten er, at de her ordninger findes i andre lande – heriblandt Frankrig og Tyskland. Den tyske ordning er så ved at blive undersøgt af EU, da der muligvis kan være nogle problemstillinger knyttet til den. Men vores konklusion har været, at det godt kan lade sig gøre at indføre en sådan ordning, men man skal tænke sig om," siger Thomas Riis.

Også Filminstituttet har sat betalingen på dagsordenen som en del af deres udspil til det kommende medieforlig og filmaftale.

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs