MediaWatch

Medie i Vice-familien vil arrangere musikfestival

I november vil musikmediet Noisey være arrangør af en musikfestival, der afvikles indendørs.

Foto: Ritzau Scanpix/AP/Nathan Denette

Musikmediet Noisey, der er en del af Vice, vil i november arrangere egen musikfestival med navnet Noisey Festival. Det skriver mediet på sin hjemmeside.

Festivalen vil løbe over to dage og finde sted i Tap1 på Amager. De kunstnere, der skal optræde til festivalen, vil blive engageret i samarbejde med bookingbureauet Beatbox Entertainment.

"Efter august er det normalt slut med store danske musikfestivaler indtil foråret. Og det virker fair nok, da vejret er heller ikke ligefrem til at ligge i telt, uanset hvor mange dåsebajere man tyrer i sig. Men derfor synes vi stadig, at det er synd bare at overgive sig til efterårsnedturen år efter år – for vi elsker festivaler. Derfor skaber vi en begivenhed, der giver festivalfølelsen uden for sæson," skriver Noisey om den kommende festival.

Musikmediet, der findes i flere lande, blev lanceret i en dansk udgave i september 2017.

Mere fra MediaWatch

"Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi chefredaktører skal stille op"

Principielt bør mediechefer også stille op til kritiske interviews, når medierne forventer det samme af fx politikere, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, efter kritik fra tidl. statsminister af manglende interviews med B.T.'s ansv. chefredaktør Michael Dyrby i kølvandet på dokumentarfilmen om metoo på TV 2.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs