MediaWatch

Blackberry lægger sag an mod Facebook, Whatsapp og Instagram

Softwareselskabet Blackberry sagsøger selskabet bag Facebook for at efterligne den canadiske virksomheds produkter.

Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Canadiske Blackberry har lagt sag an mod Facebook og dets Whatsapp og Instagram enheder. Blackberry mener, at Facebook har anvendt patenter og taget funktionalitet fra Blackberrys Messenger-teknologi.

Det skriver Wall Street Journal.

I en domsskrivelse nævner Blackberry, at koncernen sagsøger Facebook og dets enheder for at efterligne Blackberrys innovationer, såsom visning af tidspunkter på beskeder og tagging af venner og familiemedlemmer på de sociale medier.

Det canadiske selskab har endnu ikke oplyst, hvor meget koncernen ønsker i kompensation fra Facebook.

"Vi har stor respekt for Facebook. Men når det så er sagt, så har vi en stærk anklage om, at Facebook har krænket vores intellektuelle ejendomsret, og det ønsker vi kompensation for," siger Sarah McKinney, chef for Blackberrys virksomhedskommunikation til Wall Street Journal.

/ritzau/FINANS

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere