MediaWatch

Producentforeningen: DR bør indgå partnerskaber om digitale produktioner

DR begrænser i dag brugen af private virksomheder til underleverandører af småbidder, når nyt digitalt indhold skabes, og det er ærgerligt, mener Producentforeningen.

Foto: /Scanpix/ritzau/Mads Claus Rasmussen

Danmarks Radio bør indgå reelle partnerskaber med eksterne producenter af digitalt indhold og ikke bare bruge producenterne som underleverandører. Det skriver Jan Neiiendam, vicedirektør i Producentforeningen og formand for Interactive Denmark, i et debatindlæg i Altinget.

Jan Neiiendam mener, at DR i dag begrænser brugen af private virksomheder til underleverandører af småbidder, når DR laver nyt digitalt indhold.

"Det er rigtig ærgerligt. Det er ærgerligt, fordi der uden for DR-murene sidder så mange kompetente udviklere inden for spil, virtual reality og andet visuelt indhold, som kan bidrage betydeligt, hvis blot de fik chancen for at blive reelle samarbejdspartnere frem for underleverandører," skriver Jan Neiiendam i Altinget.

Kræves det af DR, at mediehuset indgår reelle partnerskaber, forestiller Jan Neiiendam sig, at DR fremover kan blive medejere og medafsendere af eksempelvis e-sportforeningsarrangementer og store e-sportevents, som har skabt høje seertal på DR3.

Mere fra MediaWatch

ViacomCBS sælger studiebygninger i milliardhandel

Den amerikanske mediekoncern ViacomCBS skiller sig af med over en million kvadratmeter studieområder og -bygninger, som har dannet ramme om et væld af tv-shows og optagelser af serier og film siden 1928.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs