MediaWatch

Mindre end hver tredje borgmester bakker op om DR-slankning

Selvom der tegner sig et flertal i Folketinget for at skære i DR's budget, mener kun 29 pct. af landets borgsmestre, at det er en god idé.

/Scanpix/ritzau/Mads Claus Rasmussen
Foto: /Scanpix/ritzau/Mads Claus Rasmussen

Der er langt fra fuld opbakning bag regeringens udmeldte ambition om at barbere en endnu ukendt procentdel af DR's budget, hvis man spørger landets borgmestre. Det skriver Danske Kommuner.

Kun 29 pct. af borgemestrene vender tomlen op til planen om at slanke DR ifølge en rundspørge, som Danske Kommuner har gennemført. Til gengæld er 51 pct. decideret imod af skære i public service-stationens midler.

Det er primært de socialdemokratiske borgmestre, der siger nej tak til slankeprojektet, skriver Danske Kommuner. Det falder nogenlunde på linje med den udmeldte kurs fra den socialdemokratiske top, hvor medieordfører Mogens Jensen endnu ikke har ønsket at udtale sig om partiets samlede holdning til at spare i DR, men har erklæret sig "åben for at diskutere budgettet".

DR-slankning, TV 2-salg og licensfarvel: Her står partierne op til medieforhandlingerne

Kun 5 pct. af borgmestrene fra røde partier er klar til at skære i DR, mens den tilsvarende andel for borgerlige borgmestre er 60 pct. Morten Andersen, som er Venstre-borgmester for Nordfyns kommune, er en undtagelse til reglen. Til Danske Kommuner udtaler han:

"Nogen kan sige, at DR får for mange penge. Men jeg hopper ikke lige med på den vogn. For når DR tropper op herude, har jeg brug for, at de har ressourcer til den nødvendige research og kan lave ordentlig journalistik i en verden, hvor man barberer alting mere og mere ned. Når der eksempelvis skal laves undersøgelser og dokumentarprogrammer, også om virkeligheden ude i en kommune, som kunne være Nordfyn, har jeg ikke lyst til, at det skal være venstrehåndsarbejde."

Det fremgår ikke af artiklen hvor mange borgmestre, der har deltaget i undersøgelsen.

Ny programkurs, kanallukninger og "et mere fokuseret DR" – få overblik over DR-ændringer de seneste år

Forsiden lige nu

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere