MediaWatch

Medier ryger ud af telepakker efter sammenlægning

Teleselskabet Plentis kunder bliver flyttet over som kunder i nyt selskab ejet af TDC. Lukningen af Plenti betyder farvel til mediepartnerskaber.

Screenshot fra Plenti.dk
Foto: Screenshot fra Plenti.dk

Teleselskabet Plenti, som er ejet af TDC, lukker, og de omkring 90.000 kunder bliver flyttet til Telmore, der ligeledes er ejet af TDC. Det skriver Berlingske Business.

Plenti har en række samarbejder med danske medier, og flere af dem bliver droppet med lukningen af selskabet. Det gælder Ekstra Bladet Plus og Berlingske. Samtidig opsiges samarbejdet med Politiken Books, som Plentis kunder hidtil har kunnet tilvælge i teleabonnementet. Telmore har i forvejen en samarbejdsaftale med en anden bogtjeneste, nemlig Bookmate, som kunderne fremover kan tilvælge.

Berlingske Business skriver, at lige under halvdelen af Plentis 90.000 har valgt abonnementspakken med underholdning. De samarbejder, som nu droppes, har ifølge mediet haft under 10 pct. af Plentis abonnenter som brugere.

I Plentis tilbud til kunderne er desuden de digitale bladkiosker Wype, Flipp og Pling fra hhv. Bonnier Publications, Egmont Publishing og Aller Media. Og de magasiner vil fortsat være en del af Telmores tilbud til kunderne.

"Vi bryster os af en superstærk kundeservice og vandt i 2017 titlen som den bedste af slagsen. Det har vi ambitionen om at fastholde og udvikle, og Plentis kunder er vant til et rigtigt højt serviceniveau. Samtidig har vi på underholdningssiden ambitionen om den stærkeste mobilpakke med underholdning med film, serier, musik, magasiner og bøger, og med 90.000 yderligere kunder får vi en endnu stærkere position, når vi skal indgå nye, attraktive partnerskaber," siger Jens Grønlund, adm. direktør for Telmore, til Berlingske Business.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Socialdemokratiet vil have Netflix til at betale til dansk indholdsproduktion, finansdirektøren i Berlingske Media stoppede, og North Media har vendt nedtur til optur takket være Postnord-krisen. Vil du have overblik over ugen, der gik i mediebranchen? Så læs med.

Tidligere DR-profiler: DR-struktur kan give uklarhed om magtfordeling

DR’s opbygning mellem på den ene side de producerende enheder som DR Nyheder og DR Kultur og på den anden side den strategiske chefredaktion i DR Medier, der sidder med ordrerbogen, skaber usikkerhed om, hvem der reelt bestemmer, ifølge flere kilder, som Berlingske business har talt med.

Dramatisk greb i DR’s Liberty vækker kritik

DR’s nye søndagssats, dramaserien ’Liberty’, der bygger på romanen af samme navn, får kritik forud for premieren søndag aften. DR gør romanen til et ”almindelig soap-agtigt familiedrama,” lyder det blandt andet.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere