MediaWatch

Avisen.dk nedlægger to stillinger

Mediet gennemfører en sparerunde efter år med underskud. Det betyder bl.a. farvel til to stillinger på Avisen.dk, fortæller ny chefredaktør, der er blevet pålagt at skære i omkostningerne.

Screenshot, Avisen.dk

Mindre end to måneder efter, at Avisen.dk erstattede sin konstituerede chefredaktør og direktør med en permanent mand på posterne i skikkelse af Nicolai Kampann, er der dårlige nyheder fra toppen. Det skriver Journalisten.

Avisen.dk er kommet ud af 2017 med et underskud, og det får den konsekvens, at der nu bliver nedlagt to stillinger. Konkret er en redaktionchef afskediget, så der fremover er én samlet redaktionchef for Ugebrevet A4 og Avisen.dk, mens en ledig stilling som journalist ikke bliver genbesat. Det fortæller den nye chefredaktør og direktør.

"Vi kommer ud af 2017 med et underskud, og vores budget for 2018 set heller ikke for godt ud, fordi vi har fået mindre i mediestøtte end vi har budgetteret med. Derfor har bestyrelsen pålagt mig at skære i omkostningerne," siger Nicolai Kampmann til Journalisten.

Ifølge en mail, som fagbladet har set, forventes der et underskud på 9 mio. kr. for 2017, mens budgettet for 2018 i november viste et forventet underskud på 9,2 mio. kr.

Avisen.dk er ejet ligeligt af A-Pressen og Freeway.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Der bliver rusket godt og grundigt op i DR's bestyrelse ved årsskiftet, og Bonnier Publications kommenterede i ugens løb den langtrukne forhandling om afskedigelser. Dét og meget mere i den ugentlige briefing fra begivenhedernes gang i mediebranchen.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere