MediaWatch

Euroinvestor køber 27 pct. egne aktier fra stiftere og storaktionærer

Euroinvestor.com har indgået aftale om køb af 27 pct. af aktiekapitalen i selskabet fra de tre storaktionærer Søren Alminde, Jens Alminde og Peter Alminde.

BO SVANE/POLFOTO
Søren Alminde og Jens Alminde (th) er grundlæggere af Euroinvestor. Foto: BO SVANE/POLFOTO

Samlet omfatter transaktionen 5.984.174 stk. aktier, som i henhold til aftalen overdrages til kurs 6,9 kr. svarende til samlet 41,3 mio. kr. De sælgende aktionærer vil herefter ikke længere eje aktier i selskabet.

"Jens Alminde, Søren Alminde og Peter Alminde har ønsket at afhænde deres ejerandele for at fokusere på nye projekter, og så har vi fundet en løsning og en pris, som alle parter er tilfredse med," siger adm. direktør i Euroinvestor.com Frederik Rovsing, i en meddelelse.

Selskabet tilføjer, at finansieringen af transaktionen vil ske i form af sælgerfinansiering og lån og salg af dele af aktieposten tiltredjemand.

Den eneste betingelse for købet er, at bestyrelsen på den kommende ekstraordinære generalforsamling får bemyndigelse til at lade selskabet købe egne aktier.

"Bestyrelsen har i forbindelse med transaktionen fået tilkendegivelser om, at de større aktionærer i selskabet vil stemme for denne bemyndigelse," skriver Euroinvestor.com i en meddelelse.

Den aftalte handelskurs ligger 19 pct. under de 8,5 kr., som var kursen i den seneste handel torsdag inden annonceringen af transaktionen.

Efter nyheden er aktien i Euroinvestor dog steget til 10,10 kr. svarende til en stigning på 14,8 pct. fra onsdagens slutkurs.

 

/ritzau/FINANS

Nedskrivninger giver underskud i Euroinvestor

Euroinvestor køber kvart selskab på boligområdet

Forsiden lige nu

Ny pressechef i Venstre

Venstre skiller rollen som pressechef ud i en særskilt stilling op til det kommende folketingsvalg. Ny mand på posten kommer fra Danmarks Lærerforening og skal bl.a. stå i spidsen for presseindsatsen op til valget.

Ny webportal vil booste salget af den smalle litteratur

Den store omstilling: Mikrofest er navnet på en kommende online boghandel, som skal forsøge at øge salget af den smallere litteratur i Danmark. "Sitet skal ikke hjælpe til at fremme salget af flere krimier," lyder det fra én af stifterne.

Chefredaktør forlader Bold.dk

Efter otte år på posten som chefredaktør forlader Jesper Helmin Bold.dk til fordel for udenlandsk job. Adm. direktør håber at have afløser på plads hurtgt.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere