MediaWatch

USA opfordrer iranere til at omgå medieforbud

Trump-administrationen opfordrer borgere i Iran til at bruge VPN-forbindelser for at omgå medieforbud.

Foto: /ritzau/AP/Manuel Balce Ceneta

Den amerikanske regering fortsætter med at blande sig i protesterne i Iran. Trump-administrationen opfordrer nu iranere til at bryde den iranske regerings blokering af visse sociale medier.

Ifølge talsmand Steve Goldstein opfordrer den amerikanske regering til, at Iran er åben over for sociale medier. Samtidig siger han, at sociale medier som Instagram og Telegram er "legitime steder at kommunikere".

Det er netop billeddelingsappen Instagram og beskedtjenesten Telegram, som det iranske styre har blokeret adgangen til. Forbuddet er kommet, fordi demonstranter i landet har brugt de sociale medier til at kommunikere.

Trump-administrationen opfordrer iranerne til at omgå forbuddet mod de sociale medier ved at bruge en VPN-forbindelse.

Det er et virtuelt privat netværk, som er en krypteret tunnel, man laver fra sin enhed og hen til det sted, hvor man så sikkert kan gå på nettet.

Tidligere tirsdag kom den amerikanske præsident med en direkte opbakning til de iranske demonstranter på sin Twitter-konto. Her skrev han:

"Det iranske folk arbejder endelig imod det brutale og korrupte iranske regime. Alle de penge, som præsident Obama på åndssvag vis gav dem, er gået til terrorisme og deres egne lommer. Folket har lidt at spise, stor inflation og ingen menneskerettigheder. USA holder øje!," skrev Trump.

Donald Trump skrev også lørdag og søndag om demonstrationerne på Twitter og har begge gange skrevet, at USA holder øje med det iranske styre.

21 personer er meldt dræbt i demonstrationerne i Iran, der har stået på flere steder i landet siden torsdag. De mange tusinder er gået på gaden for at demonstrere mod svære leveforhold i landet, hvor der er mangel på mad og høj inflation.

Enkelte har også råbt skældsord mod landets øverste leder, ayatollah Ali Khamenei. Han har i en erklæring udtalt, at "fjender har oppisket uroen i landet ved hjælp af "kontanter, våben og efterretningsagenter".

Demonstrationerne er de mest voldsomme protester i landet siden præsidentvalget i 2009.

/ritzau/AP

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Smal medieaftale i hus, mediedistributører forventer højere priser, borgerlige varsler tilbagrulning af forlig, endnu en streamingtjeneste gør indtog i Norden og ny virksomhed vil give podcasts international succes. Vi tager en rundtur i uge 21 i Mediedanmark.

K-ordfører kalder skrottet some-lovforslag for tidsspild

Et lovforslag, som skulle forpligte bl.a. sociale medier til at fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer, er bremset af EU-Kommissionen. Konservatives erhvervs- og forbrugerordfører mener, lovforslaget fra begyndelsen skulle have været udformet anderledes.

Debat: Medieforhandlingerne viser skræmmende mangel på viden

Resultatet af medieforliget er et skævvredet mediemarked, hvor regeringen med pincet vil udpege, hvilke medier og hvilket indhold, der fortjener politikernes nåde. Sådan lyder det fra direktør i Danske Medier, Mads Brandstrup, i dette debatindlæg.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs