MediaWatch

Youtube-stjerne i USA undskylder til millioner for video

Video fra foden af bjerget Fuji, som er berygtet for at være et selvmordssted, har vakt harme hos millioner.

Foto: /ritzau/AP/Danny Moloshok

En amerikansk YouTube-stjerne har udløst en byge af kritik, efter at han sendte optagelser af liget af en formodet selvmorder i Japan ud til sine 15 mio. følgere.

Den kritiserede video viser ifølge BBC Logan Paul og venner i Aokigaharaskoven ved foden af bjerget Fuji, som er berygtet for at være et sted, hvor mange har begået selvmord.

Gruppen på filmen, der ville optage den "hjemsøgte" skov, kommer forbi et lig, hvilket chokerer deltagerne. Men de kommer også med forskellige morsomme bemærkninger og forsøg på vittigheder.

Der bliver vist flere næroptagelser af liget. Et medlem af gruppen siger, at han føler sig utilpas, hvortil Paul siger: "Hvad - har du aldrig stået ved siden af en død mand før?"

Den afdødes identitet kendes ikke. I en række onlinekommentarer bliver videoen kaldt "respektløs" og "frastødende". Videoen blev uploadet søndag, og den blev set af omkring seks mio. personer, før den blev fjernet, oplyser BBC.

Logan Paul har efterfølgende sendt en undskyldning til sine mange følgere. Han skriver på Twitter, at han blev ført på vildspor af "forskrækkelse og ærefrygt".

Japan har en af de højeste selvmordsrater blandt verdens rige lande. Antallet af selvmord om året ved Fuji bliver ikke offentliggjort. I området omkring bjerget er der opsat skilte, som indtrængende opfordrer folk til at søge psykiatrisk hjælp frem for at tage deres eget liv. Den 15 minutter lange video er en del af en serie af videoer fra Japan, hvor den amerikanske blogger er på rundrejse med sine venner.

/ritzau/

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Smal medieaftale i hus, mediedistributører forventer højere priser, borgerlige varsler tilbagrulning af forlig, endnu en streamingtjeneste gør indtog i Norden og ny virksomhed vil give podcasts international succes. Vi tager en rundtur i uge 21 i Mediedanmark.

K-ordfører kalder skrottet some-lovforslag for tidsspild

Et lovforslag, som skulle forpligte bl.a. sociale medier til at fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer, er bremset af EU-Kommissionen. Konservatives erhvervs- og forbrugerordfører mener, lovforslaget fra begyndelsen skulle have været udformet anderledes.

Debat: Medieforhandlingerne viser skræmmende mangel på viden

Resultatet af medieforliget er et skævvredet mediemarked, hvor regeringen med pincet vil udpege, hvilke medier og hvilket indhold, der fortjener politikernes nåde. Sådan lyder det fra direktør i Danske Medier, Mads Brandstrup, i dette debatindlæg.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs