MediaWatch

Facebook og Universal indgår mangeårig licensaftale

Aftalen mellem de to parter kommer efter flere år med forhandlinger mellem Facebook og de største musikselskaber. Aftalen giver Facebook mulighed for at uploade sange og musikvideoer.

Foto: /ritzau/AP/Thibault Camus

Facebook og verdens største musikselskab, Universal Music Group, har indgået en mangeårig licensaftale, som skal give Facebook mulighed for at uploade sange og musikvideoer til sin tjeneste.

Det skriver The Guardian.

Aftalen mellem de to parter kommer efter flere år med forhandlinger mellem Facebook og de største musikselskaber, der i løbet af årerne har bedt Facebook om at fjerne musik og videoer fra tjenesten, når selskaberne har opdaget deres sange på tjenesten lagt op af folk uden autorisation.

Selvom Facebook ikke har officielle musikvideoer på sin side, uploader brugere blandt andet cover-versioner af sange på deres sider, som indtil nu ikke har været autoriserede. Nogle af videoerne er efterfølgende blevet set og videresendt over flere hundrede millioner af gange.

Den nye aftale mellem Universal og Facebook vil gælde for videoer og indhold, der bliver lagt op på Facebook, Instagram og Oculus, og derved risikerer brugerne af Facebooks tjenester ikke længere at få deres videoer fjernet, på grund af manglende licens.

Handlen markerer det første samarbejde mellem et større musikselskab og Facebook.

/ritzau/FINANS

Mere fra MediaWatch

Vestager forventer techlov træder i kraft inden for et år

Europa-Parlamentet arbejder på højtryk for at få stemt de to kommende techlovpakker igennem inden sommer, så de sidste skridt kan tages i efteråret. Allerede næste forår forventes store dele af de to lovpakker at træde i kraft, melder EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager og EU-parlamentariker Christel Schaldemose.

B.T. fyrer 11 medarbejdere

Som led i B.T.’s nedlægning af storbyredaktionerne og printavisen blev 14 redaktionelle medarbejdere varslet en afskedigelse. Tre af dem er nu omplaceret, fortæller ansv. chefredaktør Pernille Holbøll.

Læs også

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs