MediaWatch

Altinget barsler med medie om politik til unge

Med millionstøtte fra Innovationspuljen som fundament går Altinget næste år i luften med et nyt politisk medie målrettet teenagere, der skal rykke den demokratiske samtale ud til de unge, siger chefredaktør.

Foto: Screenshot fra Altinget.dk

Altinget knopskyder næste år et nyt politisk medie, der skal bygge bro til en ny målgruppe for det politiske nichemedie, unge mellem 13 og 18 år. Det skriver Altinget selv.

Initiativet har ifølge chefredaktør Jakob Nielsen været undervejs i mere end et år og bliver nu rullet ud, efter Altinget netop har fået 2,9 mio. kr. til projektet fra Innovationspuljen.

"Vi har en ambition om at være det vigtigste forum for den demokratiske samtale i Danmark, og nu rykker vi samtalen ind i folkeskolens ældste klasser og ud på ungdomsuddannelserne," siger Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen.

"Vores politiske ungdomsmedie kommer til at bruge helt andre virkemidler, men det vil være gennemsyret af Altingets kerneværdier, som er neutral journalistik med fokus på substans frem for personkonflikter og på overblik frem for nyhedsræs," siger Jakob Nielsen.

Det nye ungdomsmedie har ikke fået et navn endnu, men skal efter planen gå i luften i sommeren 2018. Indholdet vil blande journalistiske artikler med brugergenereret indhold og udkomme på de kanaler og platforme, som unge færdes på, såsom Facebook og Youtube, skriver Altinget.

Ankermand på mediet bliver projektchef Kristoffer Hequet, der tidligere har beskæftiget sig med politiske nyheder for unge. Derudover forventer Altinget, at der skal tilknyttes to-tre medarbejdere til det nye medie.

Ud over Altinget sendte Innovationspuljen også penge til et udviklingsprojekt, som Mediehuset Ingeniøren står bag, mens JP/Politikens medie for unge Format og et økonomiske medie NB-Økonomi fik millionstøtte til etablering.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Smal medieaftale i hus, mediedistributører forventer højere priser, borgerlige varsler tilbagrulning af forlig, endnu en streamingtjeneste gør indtog i Norden og ny virksomhed vil give podcasts international succes. Vi tager en rundtur i uge 21 i Mediedanmark.

K-ordfører kalder skrottet some-lovforslag for tidsspild

Et lovforslag, som skulle forpligte bl.a. sociale medier til at fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer, er bremset af EU-Kommissionen. Konservatives erhvervs- og forbrugerordfører mener, lovforslaget fra begyndelsen skulle have været udformet anderledes.

Debat: Medieforhandlingerne viser skræmmende mangel på viden

Resultatet af medieforliget er et skævvredet mediemarked, hvor regeringen med pincet vil udpege, hvilke medier og hvilket indhold, der fortjener politikernes nåde. Sådan lyder det fra direktør i Danske Medier, Mads Brandstrup, i dette debatindlæg.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs