MediaWatch

Se og Hør-sagen: Kendisser lægger sag an mod Aller

Janni Spies og datteren har lagt sagt an mod Aller Media og tidligere chefredaktør på Se og Hør. De holder indtil videre erstatningsskravet tæt til kroppen, men ifølge advokat kan det meget vel være højere end en kvart million kr.

Foto: /ritzau/Anthon Unger

Selvom det er syv måneder siden, at der blev afsagt dom i Se og Hør-sagen, er den langt fra slut.

Ifølge Ekstra Bladet har Janni Spies og datteren Michala Kjær lagt sag an mod Aller Media A/S og tidligere chefredaktør Kim Henningsen. Ingen af parternes advokater ønsker at fortælle, hvor stort et beløb, Janni og Michala Spies ønsker i erstatning, men ifølge Kim Henningsens advokat kan kravet meget vel være højere end de 250.000 kr., som tidligere EU-politiker Morten Helveg krævede i marts måned i 2017.

"Jeg synes selv, at de (Janni og Michala Spies, red.) skal have lov til at forklare, hvor meget, de mener, de skal have, men du er da på rette spor, når du siger, at det højere," siger Kim Henningsens advokat, Kåre Pihlmann, til Ekstra Bladet.

Kim Henningsens advokat fortæller, at de vil bede om frifindelse i sagen.

Janni og Michala Spies var blandt de danskere, der fik overvåget deres kreditkortbrug af Se og Hør med hjælp fra den såkaldte "tys-tys kilde".

Ifølge Brian Werner Larsen, der er advokat for mere end 20 kendte danskere, der har fået deres kreditkort overvåget, er det endnu uvist, om der er flere søgsmål på vej.

Politiker kræver en kvart million efter Se og Hør-sagen 

Mere fra MediaWatch

TV 2 i Norge opruster digitalt

Egmonts store norske tv-forretning øger bemandingen på tv2.no med 30 stillinger som led i en digital opgrading, der bl.a. skal styrke nyhedsformidlingen på breaking.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs