Klager fra adskillige forsvarere fik i går Retten i Glostrup til at udskyde fredagens planlagte retsmøde i Se og Hør-sagen indtil tidligst august.

Udskydelsen betyder, at tidligere nyhedschef på Se og Hør, Lise Bondesen, og Aller Media alligevel ikke får mulighed for at tilstå deres rolle i sagen, hvor ugebladet angiveligt har betalt en it-medarbejder at overvåge og indsamle oplysninger om kendte og kongeliges brug af kreditkort.

Ifølge Politiken skulle forhenværende redaktionschef på Se og Hør, Kim Bretov, ligeledes have bedt om en tilståelsessag.

En tilståelse – og en undskyldning – i den slags sager giver de involverede parter bedre mulighed for at redde deres karriere efterfølgende, vurdere professor på RUC Mark Ørsten, der blandt andet har forsket i politiske skandaler 

”Hvis du siger undskyld, har du lettere ved at vende tilbage til en karriere. Jo længere du trækker den ud, jo sværere bliver det. Det er meget sværere at undskylde, hvis man bliver dømt. I politiske skandaler er det undskyldningen, der afgør, hvor hurtigt du vender tilbage, og hvor længe en skandale forfølger dig. En tilståelse giver dig mulighed for at overleve,” siger Mark Ørsten til Politiken.

Vide grænser for dumhed

Mens Lise Bondesen, der i dag er ansv. chefredaktør og direktør for Avisen.dk Aps, som udgiver medierne Avisen.dk og Ugebrevet A4, og Aller Medier har ønsket en tilståelsessag, har andre af Se og Hør-sagens i alt otte tiltalte valgt at forholde sig anderledes til anklagerne.

Således afviser tidligere ansvarshavende chefredaktører Henrik Qvortrup og Per Ingdal, at de var vidende om, at der foregik ulovligheder, og det kan også være en klog forsvarstaktik, vurdere vurderer professor og ledelsesekspert Anders Drejer fra Aalborg Universitet over for Politiken.

”Under dansk lov er der rimelig vide grænser for, hvor dum man har lov at være som chef.”