29. april sidste år udkom den tidligere Se og Hør-journalist Ken B. Rasmussens bog "Livet, det forbandede". I dagene omkring udgivelsen eksploderede medieinteressen for den kreditkortovervågning, som ifølge bogen havde fundet sted på ugebladet.
I et interview med Finans siger topchefen for Aller, der udgiver Se og Hør, Pål Thore Krosby, at det har været en balancegang at navigere i mediestormen, samtidig med at han har forsøgt at gøre, hvad der er bedst for Aller.
"Jeg vil være krystalklar her: Virksomheder skal kunne tåle at blive presset, og her er der mistanke om ulovligheder, så selvfølgelig skal vi tåle det. Men hvis man som virksomhed skulle have gjort det, der på kort sigt kunne virke mest populært, kunne man have lukket Se og Hør, jeg kunne have trukket mig, eller bestyrelsen kunne have trukket sig, eller vi kunne have offentliggjort alle detaljer fra den uvildige undersøgelse. Men det er ikke altid, at det, andre mener, er rigtigt at gøre. Der er et pres, men det er også min opgave at håndtere det gab og gøre det, der er korrekt og bedst for virksomheden. Det er en udfordring, og en af konsekvenserne var, at vores omdømme fik et knæk," siger Pål Thore Krosby til Finans.
Siden sagen begyndte at rulle, er Se og Hørs oplag faldet med 25 pct., og ifølge Aller belastede sagen regnskabet for 2014 negativt med 30 mio. kr.
Syv tidligere ansatte på Se og Hør, den såkaldte "tys-tys-kilde", der var ansat i IBM med adgang til Nets' databaser, samt Aller selv er sigtet i sagen. Det er ikke rejst tiltale mod nogen af de sigtede.
Mere fra MediaWatch
Portræt: Pernille Holbøll er både en kontant eksekvator og "et suverænt valg"
Pernille Holbøll er steget til vejrs i Mediedanmark og træder nu ind som ansv. chefredaktør på B.T. Tidligere chefer og kolleger beskriver hende som en af de bedste i branchen til at eksekvere på de digitale strategier, men også hvordan hun har været både kontant og utålmodig, men har gennemgået en udvikling som leder de seneste år.