
Tv-vært Christiane Schaumburg-Müller O´Connor og Se og Hør har indgået forlig, og en sag om bagvaskelse i Københavns Byret er aflyst, skriver Journalisten.
I foråret 2014 bragte ugebladet en artikel, hvor det blev beskrevet, at tv-værten i fuldskab skulle have udtalt sig om sit ægteskab med rapperen Liam O´Connor. Men det har ifølge tv-værten aldrig fundet sted. Det var en anonym kilde, der ifølge ugebladet havde hørt hende udtale sig.
Derfor stævnede tv-værten i 2014 ugebladet og chefredaktør Niels Pinborg. Christiane Schaumburg-Müller klagede også til Pressenævnet. Her fik Se og Hør kritik i august 2014 for at bringe krænkende og udokumenterede påstande.
Parterne har aftalt, at de ikke udtaler sig om sagen eller om størrelsen på forliget.
Mere fra MediaWatch
Portræt: Pernille Holbøll er både en kontant eksekvator og "et suverænt valg"
Pernille Holbøll er steget til vejrs i Mediedanmark og træder nu ind som ansv. chefredaktør på B.T. Tidligere chefer og kolleger beskriver hende som en af de bedste i branchen til at eksekvere på de digitale strategier, men også hvordan hun har været både kontant og utålmodig, men har gennemgået en udvikling som leder de seneste år.