MediaWatch

Euroman trækker røverhistorie tilbage

Mandemagasinet fjerner historie om grevinde Alexandra, der viste sig at være usand.

“Da jeg var bartender på Custom House, blev jeg fx nødt til at trække den kommende prinsesse Alexandra til side og bede hende om at lade være med at stjæle vores askebægre.”

Sådan sagde en tidligere bartender på Custom House i København Paul Muldowney i magasinet Euromans augustnummer. Men historien holder ikke vand, skriver Ekstrabladet.dk.

“Historien hænger jo slet ikke sammen. Det virker mere som om, at Paul Muldowney forsøger at profilere sig selv. Det er vel et forsøg på at anerkendelse for sin tidligere ansættelse hos os,” siger reservationschef på Custom House, Michael Nielsen til Ekstrabladet.dk.

Euroman har efterfølgende trukket historien tilbage og beklaget fejlen.

“Det var en fejl at trykke citatet, en fejl som jeg beklager, og derfor har vi fjernet det fra vores hjemmeside,” lyder det fra chefredaktør Mads Lange.

“I forbindelse med en cocktail-guide i vores august-nummer bragte vi også flere små interviews med bartendere. Nogle af disse har også fundet vej til vores hjemmeside. Det var fornuftige, spændende betragtninger blandet med røverhistorier. Citatet med bartender Paul Muldowney om grevinde Alexandra på Custom House hører til sidstnævnte kategori,” skriver Mads Lange i en mail til Ekstrabladet.dk og MSN Starlounge.

- CT

Mere fra MediaWatch

ViacomCBS sælger studiebygninger i milliardhandel

Den amerikanske mediekoncern ViacomCBS skiller sig af med over en million kvadratmeter studieområder og -bygninger, som har dannet ramme om et væld af tv-shows og optagelser af serier og film siden 1928.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs