MediaWatch

Times hylder Harry og Meghan samt Britney i kriseår

På listen over årets 100 mest indflydelsesrige, som ikke er rangordnet, er der 54 kvinder.

Foto: Pari Dukovic For Time/Reuters/Ritzau Scanpix

Storbritanniens prins Harry og hans kone Meghan prydede onsdag forsiden på det amerikanske nyhedsmagasin Times årlige udgivelse om årets 100 mest indflydelsesrige personer.

Listen omfatter også blandt andre sangerne Billie Eilish og Britney Spears samt OL-gymnasten Simone Biles.

På listen over de 100 mest indflydelsesrige, som ikke er rangordnet, er der 54 kvinder.

Den omfatter også politiske ledere som USA's præsident, Joe Biden, hans vicepræsident Kamala Harris og hans forgænger Donald Trump.

Harry and Meghan forlod i 2020 Storbritannien for at skabe sig en uafhængig tilværelse. De har slået sig sammen med musiktjenesten Spotify og vil gennem deres produktionsselskab Archewell Audio udvikle podcasts og programmer, der skal underholde, oplyse og inspirere.

Chefredaktøren for nyhedsmagasinet Time, Edward Felsenthal, siger, at listen med de 100 mest indflydelsesrige rummer "usædvanlige ledere, som forskellige steder i verden arbejder for at en bedre fremtid," og som i et år med krise er gået ekstra meget ind i kampen.

Den spanske kok Jose Andres, som grundlagde nonprofit-foretagendet World Kitchen, der leverer måltider til ofre for naturkatastrofer, samarbejder med Archewell Foundation. I en hyldest til Harry og Meghan siger han, at "det ville have været mere sikkert for parret, hvis de var forblevet tavse".

"Det er ikke det, som Harry og Meghan gør, eller hvem de er ... I en verden, hvor alle har en mening om folk, de ikke kender, har hertugen og hertuginden medfølelse for folk, som de ikke kender. De sørger ikke bare for at have en mening. De kaster sig ud i kampen," skriver Andres.

Den 39-årige Britney Spears er med på listen for første gang i et år, hvor hun har kæmpet for at slippe fri af sin far Jamie Spears' værgemål.

I 13 år har Jamie Spears haft den fulde kontrol over sin datters formue på omkring 60 millioner dollar - cirka 377 millioner kroner - som følge af rollen som værge.

Flere gange har Britney Spears forsøgt ad rettens vej at slippe fri af sin fars greb. Hun er i år blevet hyldet af reality-stjernen Paris Hilton, som skriver, at Spears er "indbegrebet af glæde" til trods for sine problemer.

Rapperen Megan Thee Stallion skriver om den syvdobbelte Grammy vinder Eilish, at den 19-årige musiker er "en enestående sjæl, som kæmper for sig selv og fremmer kvinders sag over alt".

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Radio Loud er snart no more, mens sportslisten skal genoplives, hvis det står til kulturministeren. Brancheorganisationer råbte vagt i gevær over nyt lovforslag om moms på rettigheder, en tv-status blev gjort op, og Frankfurt Bogmesse vendte tilbage i fysisk form. Alt det og meget mere i ugens overblik over slagets gang i mediebranchen. (Rettet)

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs