MediaWatch

Medie: Aller Media nedlægger flere end 60 stillinger

Mindst 60 stillinger nedlægges i mediehuset Aller Media som led i en "større digital tranformation", erfarer TV 2. Det er endnu uvist, hvor mange af de nedlagte stillinger som fører til fyringer af medarbejdere.

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Aller Media har torsdag givet besked til medarbejderne om, at mediehuset nedlægger flere end 60 stillinger. Det erfarer TV 2.

Ifølge TV 2's oplysninger sker nedlæggelserne som en del af "en større digital transformation" i Nordens største distributør af ugeblade og magasiner.

Det er endnu uklart, hvor mange af de over 60 nedlagte stillinger, der ender med fyringer, og hvor mange medarbejdere, der bliver omplaceret i virksomheden i forbindelse med den strategiske transformation.

Tilbage i august meddelte Aller Media, at en større omorganisering af selskabet var på vej. Der var dog ingen meldinger om, hvilken indflydelse det ville få for husets medarbejderstab.

Tidligere torsdag meddelte Aller, at mediehuset opkøber 80 pct. af det digitale medie Heartbeats.

MediaWatch forsøger at få en kommentar fra Aller Media.

Tre chefredaktører stopper i Aller Media - flere ændringer er på vej

Aller Media køber størstedelen af Heartbeats

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere