MediaWatch

Tysk medie suspenderer chefredaktør efter skandalesag

Der Spiegel blev tidligere i december rystet af en sag om falske historier fra en af magasinets journalister.

Foto: Ritzau Scanpix/AP/Kay Nietfeld

Det hæderkronede tyske nyhedsmagasin Der Spiegel har suspenderet to redaktører efter en stor skandalesag om opdigtede historier.

Den ene er 53-årige Ullrich Fichtner, der siden august har været en af magasinets chefredaktører. Det fremgår af et internt brev, som nyhedsbureauet AFP har modtaget en kopi af.

Derudover er redaktøren Matthias Geyer også blevet suspenderet.

I det interne brev oplyser chefredaktør Steffen Klusmann, at de to redaktører er "suspenderet indtil magasinets interne kommission har fuldendt sin efterforskning af sagen".

Der Spiegel, der normalt er et meget respekteret nyhedsmagasin, er i december blevet rystet af en sag om falske historier.

19. december oplyste magasinet således, at en af dets prisvindende journalister i årevis slap af sted med en række fabrikerede nyhedsreportager. Det drejer sig om den 33-årige Claas Relotius.

"Sagen med Relotuis rejser spørgsmålet om, hvorvidt de (to redaktører, red.) kan fortsætte i deres job efter sådan en skandale," siger Der Spiegel-chefredaktør Steffen Klusmann.

"Vi kan komme til at stille alle, der har haft noget at gøre med Relotius, til ansvar. Det kan fortsætte helt op i toppen af hierarkiet," siger han.

Der Spiegel lagde 23. december sag an mod den nu fyrede Relotius.

Det skete i kølvandet på nye oplysninger om, at han måske snød sig til donationer, som var bestemt for syriske gadebørn.

Nyhedsmagasinets ledelse mener at vide, at Relotius startede en kampagne, hvor magasinets læsere angiveligt skulle give penge for at hjælpe ofre, som han havde skrevet om. Journalisten sørgede angiveligt for, at pengene blev indbetalt på hans private konto.

De beskyldninger har Relotius siden afvist.

Spiegel vil lægge sag an mod fyret skandalejournalist

Der Spiegel undskylder: Prisbelønnet reporter skrev fake news

Spiegel: Topjournalist har snydt med artikler

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere