MediaWatch

Datagraf bliver til OTW: Aller samler kræfterne i dansk-svensk fusion

Datagraf lægges ned som selvstændigt brand, når Aller Media fusionerer medie- og marketingbureauet med det svenske søsterselskab OTW. Det skal sikre større gennemslagskraft i Allers jagt på vækst på nordisk bureaumarked.

Jesper Sunesen / Aller Media
Foto: Jesper Sunesen/Aller Media

Aller Media vil stå stærkere over for sine store kunder inden for markedsføring og contentproduktion i Norden. Derfor har landets største bladhus nu valgt at fusionere det danske bureau Datagraf med svenske OTW, som Aller-koncernen opkøbte i 2016. Det skriver Finans.

Under et samlet OTW-brand vil bureaukræfterne blive samlet og sikre en skala, som efter planen skal bane vej til vinde de store nordiske kunder, lyder det fra adm. direktør Lars Sander Matjeka. Samlet vil det nye OTW råde over 175 medarbejdere på tværs af København, Aarhus, Stockholm, Malmø Og Göteborg og en omsætning på godt 170 mio. kr.

"Der er ingen tvivl om, at vi med vores digitale bureauer har fat i et meget interessant B2B-marked. Vi ser et stort vækstpotentiale, men det giver mening at samle flere muskler under samme brand for at kunne stå distancen i kampen om erhvervskunderne," siger Lars Sander Matjeka til Finans.

Nuværende direktør for Datagraf, Annette Bach, fortsætter som dansk topchef i forbindelse med den nye fusion.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Ny, stor spareplan i Jysk Fynske Medier, Dansk Folkeparti stiller kritiske spørgsmål til TV 2-salg og opsigtsvækkende reklamesag sender Dansk Reklame Film i rødt. Kom med på ugens rundtur til de vigtigste begivenheder i mediebranchen.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere