MediaWatch

Euroman-redaktionschef skifter til Ud & Se

Jens Vilstrup, redaktionschef på Euroman, bliver ny chefredaktør for Ud & Se, efter den hidtidige på posten er skiftet til Weekendavisen.

Jens Vilstrup bliver ny chefredaktør for Ud & Se. Foto: PR/Egmont Publishing

Jens Vilstrup skifter posten som redaktionschef på Euroman ud med nyt job som chefredaktør for DSB-magasinet Ud & Se. Det skriver Journalisten.

Chefredaktørposten er ledig, efter Julie Moestrup skiftede til nyt job på Weekendavisen. Og den plads har Jens Vilstrup, der også har været chefredaktør på Euroman, altså takket ja til. Han varsler ingen større paladsrevolutioner i magasinets indhold.

"Vi skal bare styrke det, vi allerede er gode til – det stærke portræt, den gode feature og fænomenhistorierne," siger Jens Vilstrup til Journalisten.

Egmont Publishing, der udgiver Euroman, oplyser, at magasinet skal på udkig efter en ny redaktionschef som afløser for Jens Vilstrup. Magasinets chefredaktør er Karl Erik Stougaard, der tiltrådte i foråret 2017.

Ud & Se produceres for DSB af selskabet Piccolo Media Group, der har Jesper Sehested Lund som ejer og direktør. Han har tidligere stået i spidsen for magasinudgiveren JSL Media, der i 2014 blev solgt til Nordjyske Medier.

Ud & Se havde ifølge seneste opgørelse fra Kantar Gallup 406.000 læsere.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere