MediaWatch

Niche- og fagmedier vil tage opgør med flere begrænsninger i mediestøtten

Mere udlicitering af DR's opgaver og opblødning af krav til indhold og ejerskab i mediestøtten står øverst på specialmediernes dagsorden og ønskeliste til medieforhandlingerne.

Foto: PR/Altinget/Lars Helsinghof

Julen er ønskelisternes tid, og i år er det også tid for de ønskelister, der har politisk adresse og er formuleret med henblik på næste års forhandlinger om en medieaftale, der lægger rammerne for bl.a. DR, og om mediestøtten til nyhedsmedierne på det private marked.

I en kronik i Politiken torsdag lægger formand for og ejer af Altinget, Rasmus Nielsen, ønskerne frem for de specialmedier, der er en del af interesseorganisationen Danske Medier.

På dagordenen står særligt tre punkter. Første punkt handler om mere udlicitering af DR's opgaver.

"DR skal lægge mere end forkætret tv-drama og underholdning ud til private. Læg også den skrevne journalistik ud til frie medier, der er særligt kyndige," skriver Rasmus Nielsen.

Specialmedierne er samtidig tilhænger af at udvide Public Service Puljen med licensmidler fra DR, så den også kan uddele penge til journalistiske projekter på skrift. Den journalistiske pulje skal dog administreres af Medienævnet frem for Filminstituttet, foreslår netværket.

Mindre krav til emner

Anden opfordring til politikerne handler om at ændre kravene til de emner, som de private nyhedsmedier skal dække for at kunne få mediestøtte. I dag skal politik, samfund og kultur være en del af dækningen. Det vil specialmedierne have ændret til et krav om at dække to af i alt fire emner: politik, samfund, kultur og forskning og teknologi.

"Det vil ikke føre til en skov af nye støtteberettigede medier og dermed træk på mediestøtten, men det vil forebygge de nuværende kunstige krumspring, hvor f.eks. forsknings- og tekniske medier af høj kvalitet tvinges til at tilføje kulturelt stof, selv om det ikke efterspørges af læserne," skriver Rasmus Nielsen.

Endelig lægger specialmedierne op til et opgør med ejerskabskriteriet, der i dag forhindrer medier, der er ejet af f.eks. fagforeniger eller arbejdsgiverforeninger i at få støtte.

"Medier, der ejes af organisationer, og som har et udgivelsesgrundlag, der sikrer, at mediet redigeres uafhængigt af ejerne, skal kunne modtage støtte," mener specialmedierne.

"Flere af disse medier har en væsentlig demokratisk rolle, fordi de bidrager med dyb viden på samfundsvæsentlige områder, som behandles på professionel journalistisk vis med relevans langt ud over medlemsskaren hos den ejende organisation. Bl.a. fordi originalstoffet citeres og bliver dagsordenssættende i andre medier."

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs