MediaWatch

Døvefilm opsiger alle medarbejdere

Samtlige medarbejdere på Døvefilm er blevet opsagt, da den selvejende institution står til at miste sin bevillig i finanslovsforslaget for 2018.

Foto: /ritzau/Finn Frandsen

21 medarbejdere er blevet opsagt på Døvefilm som en konsekvens af, at selskabet i finanslovsforslaget for 2018 har mistet sin bevilling. Det skriver Journalisten.

"Jeg vil sige, at folk er i chok. Det er jo en arbejdsplads, der har eksisteret i 54 år, som måske skal lukke," siger tillidsrepræsentant Jakob Peitersen til Journalisten.

Døvefilm har i en årrække fået det meste af sin finansiering i en bevilling på finansloven. I 2017 fik den den selvejende institution  7,2 mio. kr. på finansloven samt 2,1 mio. kr. for programmer produceret til DR. Men i regeringens finanslovsforslag for 2018 er Døvefilm fjernet, og derfor frygter bestyrelsen, at Døvefilms budget allerede fra januar ikke hænger sammen.

Derfor har bestyrelsen bedt institutionsleder Mette Bergqvist om at opsige 21 medarbejdere samt sig selv. Ifølge Journalisten fremgår det dog af medarbejdernernes opsigelse, at Døvefilm tager forbehold for at annullere opsigelsen, hvis finanslovsforslaget ændres og bevillingen genindføres.

Social- og børneminister Mai Mercado (K) har tidligere udtalt til Altinget, at tiden er løbet fra Døvefilm. Ifølge ministeren er det i dag muligt at lave indhold uden statsstøtte. Samtidig henviser hun til, at DR stadig har service-forpligtelser på området.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs