MediaWatch

DR afviser at betale moms tilbage

Danmarks Radio afviser advokatfirmaers krav om tilbagebetaling af millioner af kroner, som er indkrævet i moms på medielicensen.

Finn Frandsen/Polfoto/Arkiv
Foto: /ritzau/Finn Frandsen

Tirsdag afviste DR kravene om tilbagebetaling af de seneste tre års licensmoms, som er blevet rejst af de to advokatselskaber DLA Piper og Bachmann/Partners, efter en række momseksperter over for Jyllands-Posten har vurderet, at opkrævningen af momsbetaling på medielicensen er i strid med reglerne. Det skriver Jyllands-Posten.

DR fortsætter derfor også med at opkræve moms på medielicensen, oplyser DR's presseafdeling til avisen, på trods af udsigt til de to søgsmål, mens advokatselskabet Plesner i slutningen af august meddelte, at public service-stationen også kan vente et søgsmål fra den kant.

Spørgsmålet om licensmomsen rækker tilbage til sommeren 2016. Her afgjorde EU-Domstolen, at en tjekkisk public service-udbyder ikke kunne lægge moms på licensen. Derefter gik Skatteministeriet i gang med at undersøge, om dommen kunne få konsekvenser på den danske licensbetaling, og i marts lød svaret, at EU-dommen ikke ville få konsekvenser herhjemme.

I august blev spørgsmålet så aktuelt igen, efter Finans kunne fortælle, at otte ud af ti adspurgte momseksperter mener, at momsbetalingen på medielicensen er i strid med reglerne. Momsen går i statskassen, men det er DR, der opkræver den hos licensbetalerne.

Tredje advokatfirma på vej med søgsmål om moms

Krav mod DR og staten om licensmoms breder sig

Licensbetalere kræver 3,6 mia. kr. tilbage fra DR

Advokatfirma vil rejse søgsmål mod DR og Skat

Forsiden lige nu

Ny pressechef i Venstre

Venstre skiller rollen som pressechef ud i en særskilt stilling op til det kommende folketingsvalg. Ny mand på posten kommer fra Danmarks Lærerforening og skal bl.a. stå i spidsen for presseindsatsen op til valget.

Ny webportal vil booste salget af den smalle litteratur

Den store omstilling: Mikrofest er navnet på en kommende online boghandel, som skal forsøge at øge salget af den smallere litteratur i Danmark. "Sitet skal ikke hjælpe til at fremme salget af flere krimier," lyder det fra én af stifterne.

Chefredaktør forlader Bold.dk

Efter otte år på posten som chefredaktør forlader Jesper Helmin Bold.dk til fordel for udenlandsk job. Adm. direktør håber at have afløser på plads hurtgt.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere