MediaWatch

IT-Branchen: Lad medielicensen betale teknologiafgift

15 kr. i afgift på en smartphone eller en bærbar computer vil pålægge erhvervslivet en administrativ byrde. I stedet bør politikerne inddrage forslaget i forhandlingen om licensaftalen, lyder det fra politisk direktør hos IT-Branchen.

Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation hos ITB.

Der bliver sagt pænt nej tak til en afgift på 15,42 kr. og 1,49 kr. på alt fra smartphones til USB-nøgler fra brancheorganisationerne IT-Branchen (ITB) og Brancheforeningen Forbrugerelektronik (BFE).

Forslaget kommer fra en rapport lavet af Blankmedieudvalget, som har set nærmere på, om der er brug for at kompensere producenter af musik, tv og film mod danskernes lovlige kopiering af det materiale, de downloader.

Begge brancheorganisationer, som repræsenterer producenter og importører af det berørte udstyr, peger i stedet på, at en eventuel afgift med fordel kan finansieres via medielicensen eller direkte over finansloven.

Mette Lundberg, politisk direktør i IT-Branchen, peger på, der i rapporten står, at danskerne i højere og højere grad streamer, noget der er med til at mindske kopieringen.

"Vi synes ikke det giver meget mening at indføre en afgift på noget, som der formentlig om to år er det rene ingenting."

"Der kan være et politisk ønske om at støtte kunstnerne i denne her transformationsperiode, og hvis der er det så kan man jo passende gøre det, som man plejer, via den offentlige kunststøtte, eller også kan man kigge på licensen, som man alligevel har i spil," siger Mette Lundberg til ITWatch.

Organisationen mener ikke, at den foreslåede teknologiafgift kan retfærdiggøres ud fra udvalgets egne tal.

En analyse, som udvalget har fået lavet, viser, at 17 pct. af danskerne inden for de seneste seks måneder har kopieret ophavsretligt beskyttet indhold.

Det fremgår også, at størstedelen af danskerne, mellem 75-95 pct., aldrig eller sjældent bruger deres teknologiske udstyr, såsom en mobiltelefon eller tablet, til at kopiere musik, tv eller film.

"Det følger af ophavsretten, at hvis der er en lovlig privatkopiering af et vist omfang, så skal kunstneren have en kompensation. Det er vi slet ikke uenige i, men EU-retten siger også at, hvis det er så lavt, at det ikke er signifikant, så skal man ikke kompenseres."

"Vi mener, undersøgelsen klart viser, at danskerne ikke foretager privatkopiering i et omfang, der er betydeligt. Derfor vil det være unfair at pålægge en afgift på danskerne," siger Mette Lundberg.

Direktør hos BFE Laila Kelp Rasmussen mener heller ikke, at tallene viser, at producenterne af indholdet bør kompenseres.

"Hvis der er rettighedshavere, hvis arbejde kopieres, er det selvfølgelig helt på sin plads, at de kompenseres. Nu har man imidlertid undersøgt det og konstateret, at det kun sker i meget lille omfang," udtaler hun til Ritzau.

Skaber byrde til erhvervslivet

Udover at pålægge den private forbruger en ekstra udgift, mener Mette Lundberg også, udgiften vil ramme erhvervslivet, som skal administrere et nyt sæt regler. En byrde, hun ikke ser, står mål med den indtægt, staten får med afgiften:

"Vi mener, at det er meget at pålægge erhvervslivet for knap 44 mio. kr., især når forventningen er, at streaming kommer til at fylde mere og mere, og det betyder, at privatkopiering vil fylde endnu mindre."

Det såkaldte blankmedieudvalg blev nedsat i slutningen af marts i år af kulturminister Mette Bock (LA) for at undersøge, om der er behov for at kompensere rettighedsholdere for den lovlige kopiering af deres indhold, som danskerne foretager med smartphones, tablets, bærbare og andet elektronisk udstyr.

I udvalget sidder formand Caroline Heide-Jørgensen, professor på Københavns Universitet, Søren Sandfeld Jakobsen, professor på Aalborg Universitet, Morten Remmer, Chief Growth Officer i LEO Innovation Lab, Anders Thomsen, Government Affairs Director Danmark og Sverige i Microsoft og Louise Lykkegaard Hoppe, jurachef i Copydan Kulturplus.

Blankmedieudvalg anbefaler ny afgift på smartphones og tablets

Medie: Blankmedieudvalg har afleveret sine anbefalinger

Udvalg skal granske "forældet" rettighedsordning

Kulturminister vil ændre dansk kulturliv på ti punkter

Forsiden lige nu

Ny pressechef i Venstre

Venstre skiller rollen som pressechef ud i en særskilt stilling op til det kommende folketingsvalg. Ny mand på posten kommer fra Danmarks Lærerforening og skal bl.a. stå i spidsen for presseindsatsen op til valget.

Ny webportal vil booste salget af den smalle litteratur

Den store omstilling: Mikrofest er navnet på en kommende online boghandel, som skal forsøge at øge salget af den smallere litteratur i Danmark. "Sitet skal ikke hjælpe til at fremme salget af flere krimier," lyder det fra én af stifterne.

Chefredaktør forlader Bold.dk

Efter otte år på posten som chefredaktør forlader Jesper Helmin Bold.dk til fordel for udenlandsk job. Adm. direktør håber at have afløser på plads hurtgt.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere