MediaWatch

Danske fodboldkvinder slog seerrekord

Torsdagens EM-semifinale i kvindefodbold er den mest sete fodboldkamp på dansk tv i år, viser tal fra Gallup.

Foto: /ritzau/

Næsten 1,5 millioner seere kiggede med, da de danske fodboldkvinder torsdag aften spillede sig i EM-finalen efter straffesparkskonkurrence. Det viser seertal fra Kantar Gallup, som netop er offentliggjort, oplyser TV2 i en pressemeddelelse.

Første halvleg havde i snit 724.000 seere, mens anden halvleg i snit blev set af 1.167.000. Det betyder, at 1.009.000 i snit fulgte med i opgøret mod Østrig, hvor Danmarks EM-kvinder for første gang i historien spillede sig i en EM-finale.

Og "det slog alle rekorder", skriver TV2.

"Med seertallet på 1.009.000 i snit er EM-semifinalen den mest sete fodboldkamp på dansk tv i år - og faktisk den mest sete siden et par af kampene ved EURO 2016 (sidste års EM i herrefodbold, red.)," skriver tv-stationen.

Danmarks fodboldkvinder har spillet fem kampe ved EM i Holland. Alle fem kampe er blandt årets syv mest sete fodboldkampe på tv i 2017, oplyser TV2.

Sidste gang, det danske kvindelandshold toner frem på skærmen ved mesterskaberne i Holland, er på søndag. Her møder kvinderne de hollandske værter i finalen, der spilles klokken 17. Holland slog England 3-0 i den anden semifinale.

/ritzau/

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

B.T. lukker printavisen, cityredaktionerne nedlægges og chefredaktør Jonas Kuld Rathje stopper, Bog & Idé barsler med streamingtjeneste, og DR gentænker kulturdækningen. Det har været en travl uge i Mediedanmark, men du får overblikket over de vigtigste historier lige her.

Den Uafhængige venter øget vækst i 2022 med dyrere abonnement

Radiostationen, der gik i luften i 2020, lagde 20 kr. til abonnementsprisen i marts, hvilket har fået nogle af de betalende lyttere til at falde fra. Medlemstallet ventes dog at vokse og omsætningen stige i indeværende år, vurderer strategichef Kasper Saugmann.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs