MediaWatch

TV 2 samarbejder med udenlandske aktører om serie

Flere udenlandske partnere er med i kredsen bag nyt TV 2-drama, der ventes at få premiere til foråret.

Katrine Vogelsang, fiktionschef, TV 2.

Efter flere års tilløb præsenterer TV 2 nu serien "Greyzone". Ifølge planen får den premiere i foråret 2018 og bliver til i samarbejde med en række udenlandske partnere, skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Blandt samarbejdspartnerne er svenske TV4, Cmore Sverige og NRK. Serien bliver til med økonomisk støtte fra blandt andet Copenhagen Film Fund, Svenske Film Institut og den danske Public Service-Pulje, der allerede i 2015 bevilgede 9 mio. kr. til serien.

"Ambitionen med "Greyzone" er høj, og med nogle af de største spillere på markedet ombord er rammerne sat for et storstilet projekt. Et fiktionssamarbejde på tværs af grænserne giver mulighed for højere kvalitet og større volumen. Og det var med det formål, at vi sammen med Cosmo Film søsatte "Greyzone" for fire år siden," udtaler Katrine Vogelsang, TV 2's fiktionschef, i pressemeddelelsen.

Serien får 10 afsnit og handler om begivenhederne op til et planlagt terrorangreb i Skandinavien. "Greyzone" skal optages i København, Stockholm og Frankfurt og har blandt andre Birgitte Hjort Sørensen og Joachim Fjelstrup på rollelisten. Serien produceres af Cosmo Film.

Forsiden lige nu

Tv-status: Discovery og MTG vandt seerandele i 2017

Mediebureau kårer Discovery som "den store vinder i 2017", mens også MTG havde fremgang blandt de 19-50 årige. Omvendt gik TV 2 tilbage i målgruppen, men er stadig størst blandt alle danskere. Få et overblik over styrkeforholdet mellem kanalfamilierne i 2017 her.

Seneste TV

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere