MediaWatch

TV 2 indgår aftale med C More om golfturneringer

Aftale sikrer TV 2 Sport rettigheder til finaledagene fra fem årlige turneringer fra den amerikanske PGA Tour.

Mark J. Terrill/AP/Polfoto/Arkiv
Foto: Mark J. Terrill/AP/Polfoto/Arkiv

Flere danskere skal have øjnene op for golf fra den amerikanske PGA Tour, og derfor har C More, der har rettighederne til turneringerne, lavet en aftale med TV 2 Sport. Det oplyser C More i en pressemeddelelse.

Aftalen betyder, at TV 2 Sport får mulighed for at sende fem ud af 42 PGA Tour-turneringer parallelt med C More. Samsendingen gælder de to afsluttende dage af de fire dage lange turneringer.

"Jeg håber, at rigtig mange får en god introduktion til PGA Touren ved indimellem at kunne se med på TV 2 Sport og forhåbentlig får appetit på at se meget mere på C More Golf, som sender live fra alle fire dage i hele sæsonen;" udtaler Jens B. Arnesen, landechef for C More i Danmark, i meddelelsen.

C More har haft rettighederne til PGA-turneringerne siden 1. januar 2016.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere