MediaWatch

Stofa-ejer vælger ny formand

Jens Erik Platz bliver ny formand for SE, efter den hidtidige afgik ved døden i slutningen af februar.

SE, som ejer tv-distributøren Stofa, får ny formand. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Formandsskiftet kommer efter, den hidtidige formand Jens Bahne Jørgensen 28. februar gik bort efter kort tids sygdom. På et bestyrelsesmøde i går, onsdag, blev Jens Erik Platz udpeget som ny formand.

Den nye formand har de seneste syv år været næstformand i SE's bestyrelse.

"Jeg er rigtig glad for den store opbakning og tillid, bestyrelsen har vist mig ved at vælge mig til formand. Samtidig er jeg ked af baggrunden for, at det pludselig blev nødvendigt for os at vælge ny formand, og jeg vil gå ydmygt til opgaven i respekt for den linje og retning, bestyrelsen har lagt, mens Jens Bahne Jørgensen var formand," siger Jens Erik Platz i pressemeddelelsen.

Han udtaler videre, at han vil arbejde for, at SE "fortsat er med til at drive konsolideringen i den danske energi- og telecom-branche."

Konsolideringen i branchen tog SE senest del i tilbage i december, da selskabet meddelte, at det har købt tv-distributøren Boxer. Handlen mangler endnu konkurrencemyndighedernes godkendelse.

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Regeringen går efter kun at sælge 49 pct. af TV 2, ugebladskæmpen Aller kom med regnskab, som ikke så godt ud for den danske dels vedkommende, og DF meldte sig klar til at skrue på de ønskede DR-besparelser. Det er blevet tid til ugens tour gennem mediebranchens største begivenheder.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere