MediaWatch

Syv mister jobbet hos TV 2 Nyhederne

Antallet af afskedigelser hos TV 2 Nyhederne er blevet forhandlet ned til syv.

Billede fra TV 2 på Teglholmen i København. | Foto: Henrik Ohsten / TV 2

I går blev det meldt ud, at TV 2 Nyhederne skal afskedige 8-10 medarbejdere. Det tal er blevet forhandlet ned til syv, skriver Journalisten.

"Indtil et tidspunkt i går har vi prøvet at løse det på alle mulige forskellige måder, for eksempel ved at flytte folk rundt i organisationen. Oprindeligt var tallet jo væsentligt højere," siger Lennart Sten, hovedtillidsmand på TV 2, til Journalisten.

Han fortæller videre, at de berørte vil blive tilbudt "gode fratrædelsesaftaler."

Baggrunden for afskedigelserne er uforudsete udgifter til blandt andet oplæring af nye medarbejdere, barsel under løn og betaling for overarbejde. Det problem har allerede fået konsekvenser her i 2016 og gør det altså nødvendigt at afskedige for at få regnskabet til at gå op i 2017.

"Det er jo ikke sådan, at de omkostninger forsvinder i 2017. Måske bliver de ikke helt så høje, måske bliver de på samme niveau, jeg ved det ikke. Men vi er blevet mange flere i nyhedsafdelingen over de seneste år, omkring 90 flere siden 2013, så der er nogle afledte omkostninger, som har ramt os i nakken i 2016, og de forsvinder jo ikke i 2017," sagde Mikkel Hertz, TV 2's nyhedsdirektør, til MediaWatch i går.

Kendt problem koster stillinger på TV 2 Nyhederne

TV 2 Nyhederne skærer 8-10 stillinger 

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs