MediaWatch

Strong finder afløser for fratrådt direktør internt

Trine Bjørn Jakobsen bliver fungerende adm. direktør hos Strong, efter den hidtidige direktør skifter til Warner Bros i Danmark.

Trine Bjørn Jakobsen, ny programchef og fungerende adm. direktør, Strong Procutions. | Foto: PR/Strong Productions

Strong Productions har udnævnt Trine Bjørn Jakobsen til programchef og fungerende adm. direktør, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Hun overtager posten som adm. direktør fra den mangeårige direktør Fredrik Hillerbrand. I går blev det meddelt, at han forlader Strong for i stedet at blive managing director hos Warner Bros. i Danmark.

I forbindelse med direktør-udnævnelsen ændrer Strong også sin struktur. Der har tidligere være fire programchefer med ansvar for hver deres genre, men med den nye struktur vil Trine Bjørn Jakobsen være den eneste programchef, som producenterne refererer til.

Posten som adm. direktør er imidlertid ikke én, som Trine Bjørn Jakobsen nødvendigvis skal have for tid og evighed.

"Efter knap to år på Strong har jeg med stor glæde taget imod tilbuddet om at blive programchef. Noget af det vigtigste for mig vil være fortsat at sikre, at Strong leverer godt indhold, og at samarbejdet med kanalerne sikrer gode processer. Indtil vi finder den fremtidige direktør for Strong, glæder jeg mig til at tage den udfordring op og er tryg ved at vide, at jeg har et stærkt hold i ryggen," udtaler Trine Bjørn Jakobsen i pressemeddelelsen.

Strong er en del af Nice Entertainment Group, der indgår i MTG-koncernen.

Mere fra MediaWatch

Joy Mogensen: Vi vil gå et skridt længere end EU kræver

Kulturminister Joy Mogensen (S) fortæller, hun vil give danske medier mulighed for kollektive forhandlinger med techkoncerner om betaling for indhold i podcasten Indslag, hvor hun også forklarer "misforståelse" om brug af hyperlink.

Briefing: Ugen i mediebranchen

Udsigt til delvis genåbning, nye chefredaktører på TV 2 News og Jyllands-Posten, en kommende streamingtjeneste og planer om vækst blandt flere. Få overblik over ugens gang i Mediedanmark.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs