Hver anden unge streamer film og tv ulovligt
Næsten hver anden unge og mere end hver tredje af de ældre er flittige brugere af ulovlige filmtjenester. Det viser en ny undersøgelse af Yougov, som Egmont har bestilt. Det skriver Politiken.
Undersøgelsen viser, at næsten hver anden dansker i alderen 15-25 år streamer film eller tv på ulovlige tjenester eller sider minimum en gang om måneden. I aldersgruppen de 15-50-årige er det mere end hver tredje, som benytter de ulovlige tjenester månedligt.
"Mange unge streamer ulovligt uden at opfatte det som rigtig alvorligt og ulovligt. Derfor vil vi gerne vise, at det har konsekvenser både for den unge og for filmbranchen," siger Line Aarsland, kommunikationsdirektør og vice president i Egmont, til Politiken.
Derfor lancerer filmbranchen nu en fælles "klassisk oplysningskampagne" med titlen "Os der elsker film". Ifølge Line Aarsland skal kampagnen skal få de unge og ikke mindst deres forældre til at få øjene op for alvoren i at anvende ulovlige filmtjenester.