MTG og Telenor indgår større distributionsaftale
To af Nordens største spillere på tv-markedet har indgået en ny distributionsaftale. MTG og Telenor fornyer og udvider den eksisterende aftale mellem broadcasteren og tv-distributøren, skriver MTG i en pressemeddelelse.
Det betyder bl.a., at MTG gør mere af sit premium-sport betalingsindhold tilgængeligt for Telenors kabel og iptv-abonnenter i Sverige, som også kan se frem til at at få adgang til MTG’s Viaplay i distributørens tv-pakker.
Telenor, der samlet set har 1,9 mio. tv-abonnenter i Norden, giver samtidig sine finske satellit-tv-kunder adgang til MTG’s sportskanaler fra næste måned.
"Denne nye og udvidede aftale med den største netværksoperatør i Norden viser kvaliteten og omfanget af vores indholdstilbud - fra bredt baseret tv-underholdning til live premium sport. Vi vil nu levere endnu mere indhold til abonnenter og endnu højere rækkevidde for annoncører end nogensinde før," siger CEO for MTG Jørgen Madsen Lindemann i pressemeddelelsen.
Relaterede artikler:
Viaplay indgår samarbejde med VG
For abonnenter
MTG efter Brexit: Vi bliver i Storbritannien
For abonnenter
Aller-kunder får adgang til Viaplay
For abonnenter