Viacom overrasker med højere indtjening end ventet

Selskabet bag MTV og Comedy Central kom bedre end ventet ud af andet kvartal. Det skyldes bl.a. to film, der klarere sig godt.
Foto: Mark Lennihan/AP/Polfoto/Arkiv
Foto: Mark Lennihan/AP/Polfoto/Arkiv
RITZAU FINANS

Den amerikanske medievirksomhed Viacom overraskede i andet kvartal med en højere indtjening end ventet.

I kvartalet landede tv-distributøren, der ejer både MTV og Comedy Central, en indtjening per aktie på 76 cent, hvilket er en smule højere end analytikernes forventninger om en indtjening på 72 cent per aktie ifølge data fra Bloomberg.

Den samlede omsætning i kvartalet faldt omkring 3 pct. til 3 mia. dollar, hvoraf 1 pct. af faldet skyldes valutamodvind. Til sammenligning havde analytikerne ventet en omsætning på 2,98 mio. dollar.

Det var særligt de to film "Daddy's Home" og "The Big Short", der fik premiere sent i første kvartal, der påvirkede indtjeningen positivt, og på verdensplan er biografomsætningen steget med 6 pct. til 217 mio. dollar i andet kvartal. Det var dog ikke nok til at få den samlede omsætning til at vokse.

Det justerede driftsresultat landede på 586 mio. dollar, hvilket svarer til et fald på 29 pct. i forhold til andet kvartal i 2015. Selskabets Media Networks-afdelingen oplevede et fald i driftsresultat på 11 pct. til 805 mio. dollar fra 903 mio. dollar, mens Filmed Entertainment endte med et underskud på 136 mio. dollar som følge af dårlige resultater fra et par film, der havde premiere i kvartalet.

/ritzau/FINANS

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også