MediaWatch

Waoo sender 4K-boks på gaden

Tv-distributøren præsenterede i januar planer om en tv-boks i den høje 4K-kvalitet, og nu er den klar til at blive sendt ud til kunderne.

Jørgen Stensgaard, adm. direktør, Waoo | Foto: PR

Kunder hos Waoo kan se frem til at modtage tv i høj kvalitet. Tv-distributøren lancerer nemlig i dag en ny boks, der som den første i Danmark muliggør tv i den høje 4K-kvalitet. Det oplyser Waoo i en pressemeddelelse.

Planerne om den nye tv-boks blev præsenteret i januar på en messe i Las Vegas, og nu bliver 4K-boksen så sluppet ud i virkeligheden.

"Det tiltrak sig stor opmærksomhed fra både ind- og udland, da vi introducerede tv-boksen på CES-messen i Las Vegas i januar, og det har givet stor efterspørgsel på boksen fra vores kunder. Vi har testet den over de seneste uger og er klar til at sende den ud til kunderne ganske snart," udtaler Jørgen Stensgaard, adm. direktør i Waoo, i en pressemeddelelse.

Det er endnu begrænset, hvem der tilbyder indhold i 4K. Én af dem er Netflix, og den globale streamingtjeneste spiller da også en central rolle i Waoos nye boks. Således har boksen en knap, der giver direkte adgang til Netflix.

"Det har været vores mål at gøre det så nemt som muligt for kunder at se det voksende udbud af 4K-indhold. Vores superhurtige fibernetforbindelser gør det netop muligt at trække store mængder data helt hen til det enkelte tv, og nu bliver boksen ikke længere en flaskehals for 4K-indholdet," siger Jørgen Stensgaard i meddelelsen.

Mere fra MediaWatch

Yousee-ejer skyder gang i historisk it-projekt

Nuuday sætter nu gang i et fireårigt digitalt transformationsprojekt, der kommer til at stå koncernen i en milliard kroner. Op mod 80 pct. af de gamle systemer fra TDC-tiden skiftes ud. Investeringen skal sikre Nuudays digitale udvikling.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs