Nordeuropæisk Discovery-chef intræder i dansk bestyrelse
Bestyrelsen i Discovery Networks Danmark er gået fra tre til fire personer, efter at Dominic Peter Coles er indtrådt. Det viser oplysninger fra det centrale virksomhedsregister, CVR.
Dominic Peter Coles er til daglig økonomi- og driftsdirektør for Northern Europe-regionen af Discovery. Northern Europe dækker Storbritannien, Irland, Benelux-landene, Danmark, Norge, Sverige og Finland.
Bestyrelsen i Discovery Networks Danmark består fremover af Discoverys nordeuropæiske topchef Deirdre Forbes, som er bestyrelsesformand, Anders Christian Aagaard Antonsen, COO hos Discovery Networks Danmark, Christian Sonnefeld Jørgensen, juridisk direktør i Discovery Networks Danmark, og nyindtrådte Dominic Peter Coles.
Relaterede artikler:
Adam Price skriver dramaserie til Kanal 5
For abonnenter
Tv-konflikt slutter - Discovery-kanaler vender tilbage
For abonnenter