MediaWatch

Star Wars-film sender Disneys indtjening mod stjernerne

Walt Disney blev i første kvartal af det forskudte regnskabsår hjulpet godt på vej af den nye Star Wars-film.

Selskabet bag Star Wars, Walt Disney, er kommet forrygende ud af det seneste kvartal med en rekordhøj indtjening. Det oplyser Disney i sit regnskab tirsdag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Disney omsatte i første kvartal af det forskudte regnskabsår for svimlende 15,24 milliarder dollar, svarende til cirka 101 milliarder kroner.

Det er knap to milliarder dollar mere end samme periode sidste år.

Det gode resultat skal i høj grad tilskrives filmen "Star Wars: The Force Awakens", der blev en kommerciel kæmpesucces verden over, lyder det fra Disneys administrerende direktør og bestyrelsesformand, Bob Iger.

"Ført an af den fænomenale succes med "Star Wars" leverede vi den højeste indtjening på et kvartal i selskabets historie. Vi er meget tilfredse med vores resultater," siger han i regnskabet.

"Star Wars: The Force Awakens" nåede ifølge Variety forleden en indtjening på over to milliarder dollar verden over.

To milliarder-mærket er bemærkelsesværdigt, fordi Star Wars så lander i kategori med filmene "Titantic" og "Avatar" i kampen om at være de mest indtjenende film i verden målt på billetsalg.

På førstepladsen blandt de meste indtjenende film er David Camerons "Avatar" med cirka 2,8 milliarder dollar, mens "Titanic" af samme instruktør lander på en andenplads med cirka 2,2 milliarder dollar.

Disney-koncernen opkøbte filmmanden George Lucas' berømte filmstudie tilbage i 2012 for omkring 4 milliarder dollar.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Briefing: Ugen i mediebranchen

Regeringen går efter kun at sælge 49 pct. af TV 2, ugebladskæmpen Aller kom med regnskab, som ikke så godt ud for den danske dels vedkommende, og DF meldte sig klar til at skrue på de ønskede DR-besparelser. Det er blevet tid til ugens tour gennem mediebranchens største begivenheder.

Facebook vil prioritere "troværdige" nyheder

Medlemsundersøgelser skal luge ud i falske nyheder og få lokale medier til at fylde mere i Facebooks feed. Samlet set skal mængden af nyheder dog fortsat reduceres med en femtedel.

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere