
I dag bliver det analoge tv-signal slukket hos antenneforeningen AN-TV’s 47.000 medlemmer i Aalborg. Det sker seks år efter, at staten slukkede for signalet i 2009. Det skriver DR Nordjylland.
Slukningen betyder, at tv-seere, der ser fjernsyn på et gammelt billedrørstv eller en ældre fladskærm, vil komme til at opleve sort skærm hjemme i stuen.
”Vi kan ikke sige det med hundred procents sikkerhed, men vores vurdering er, at det gælder omkring fem procent,” siger formand for AN-TV, Ole Davidsen, til DR Nordjylland.
Stofa og Yousee har fortsat holdt liv i det analoge signal, efter staten slukkede i 2009. Lukningen sker nu, fordi kapaciteten skal bruges til at tilbyde højere hastighed på bredbånd og flere digitale kanaler.
Ifølge DR Nordjylland slukker Yousee for det analoge signal i resten af landet senest 9. februar.
Mere fra MediaWatch
Radio- og podcastplatforme håber på mere fair konkurrence med ny støttemodel
Public Service Puljen og Innovationspuljen bliver åbnet for, at der kan søges støtte til lyd - og det er et vigtigt skridt, lyder det fra en række lydproducenter. Mens Podimo ”helt sikkert” vil søge, afventer Radio ABC og Zetland de endelige støttekriterier. Egmont ser nyt forretningspotentiale i aftalen.